United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der blev raabt Bravo, saa ingen hørte mer end »Fortjenester, alle kendte«, og Redaktøren maatte vente, til Dirigenten havde skaffet Ro. Saa sluttede han af med højt hævet Glas med et Leve for ham , mine Herrer, der havde givet Kapitalen Vinger i dette Land. Et Leve for vor Stands Icaros, Hr. Konferensraad Hein.
Betjenten gik frem over det maattebelagte Gulv, og de ventede alle tre tavse, til Døren blev lukket op igen. Hr. Rowan spurgte, og de svarede efter Tur. Det begyndte med Martens. Det gjaldt om at fastslaa Udviklingen for at komme til Klarhed om Grænsen og Omfanget af Falsknerierne. Man maatte kende Midlerne, Kapitalen, med hvilken der fra Begyndelsen var arbejdet.
De veg alle tilbage og hilste, mens Adolf, der blev helt varm og febrilsk af Overraskelsen, sendte Bud efter mer Champagne, og Konferentsraaden af Herluf blev præsenteret for Selskabet, der bukkede og nejede, af Respekt for Kapitalen. -Ja, mine Damer, det var Hr. Spenner, der førte mig paa Lur, smilte Konferentsraaden.
Det kan nok være, men derfor behøver man dog ikke strax at frygte det Værste. Ja, saadan er jeg nu en Gang, Harald! dit freidige Sind vil faa meget at udstaa med mig. Paa Sorgerne tager jeg altid Forskud, og jeg synes, Kapitalen bliver lige stor. Se, nu er jeg i Virkeligheden næsten lige saa nedslaaet, som om den kjære gamle Mand allerede var gaaet bort.
En betroet Embedsmand fra Konferensraad Heins Bank underholdt Krans, som ved en Pult sammentalte sine Linjer i Morgennumret: -Kapitalen burde naturligvis tage Sagen i sin Haand, sagde han, Stedet var jo henrivende, Stedet havde jo alle Betingelser der var Tale om »Marienlyst«, som et Aktieselskab maatte kunne gøre til et evropæisk Bad ... Men Publikums Interesse maatte vækkes først.
-Hva' er det for en Forsamling? sagde Berg. -Véd s'gu ikke ... En Bankdelegation, tror jeg Konferensraad Hein staar i Spidsen de vil danne en Centralbank eller saadan noget for at samle Kapitalen... -Ja saa... Berg og Lange sad med Albuerne paa Bordet og saa' ned over Sværmen ved Koncertsalen.
Martens skrev sit Navn, der galdt som fuld Valuta, paa de blaa Papirer med en egen sitrende, stolt Fornemmelse, stirrende paa de store Tal med Haandværkerens Øjne, der overfor Kapitalen bevarer noget som en ærefrygtsfuld og næsten ængstelig Ærbødighed selv nu, hvor han regnede op i de hundredetusinder.
De tav igen, fortsættende hver sine Betragtninger til Fru Adolf sagde sagtere: -Men Frøken, sagde hun hvor blev Pengene af? Frøken Hansen fo'r sig med Haanden over Øjnene i Mørket: Aa der skal jo meget til, sagde hun beroligende. -Ja ja, der skal meget til, svarede den gamle. Og paa Konstantin hviler det paa ham hviler det. -Ja, naar blot Kapitalen maa slaa til, sagde hun og rejste sig.
Dagens Ord