United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De tav igen, fortsættende hver sine Betragtninger til Fru Adolf sagde sagtere: -Men Frøken, sagde hun hvor blev Pengene af? Frøken Hansen fo'r sig med Haanden over Øjnene i Mørket: Aa der skal jo meget til, sagde hun beroligende. -Ja ja, der skal meget til, svarede den gamle. Og paa Konstantin hviler det paa ham hviler det. -Ja, naar blot Kapitalen maa slaa til, sagde hun og rejste sig.
-Naar Sæsonen først kommer rigtig i Flor, sagde Frøken Hansen. -Ja naar den bare kommer i Flor, sagde den gamle Frue, og der blev Tavshed, til hun gik. Lidt efter kom Berg for at spørge efter Adolf. Han var allerede gaaet ud paa Victoria, sagde Frøken Hansen; straks imorges gik han.
Det varede lidt, for han spurgte og der var slet ingen Lyd i hans Stemme : -Hvorlænge har det været saadan? -Længe, sagde hun. De traadte ud af Rummet, og Frøken Hansen gik ned i Butiken. Lidt efter rev Herluf Døren op dernedtil: -Jeg gaar ham imøde, raabte han. Han kunde ikke blive, ikke længer holde det ud; og han gik ud ad Bagdøren. Han saa' slet ikke den Dame, han strejfede i Gangen.
Frøken Hansen gik op og ned, talte ikke, tog hans Hænder og slap dem raadløs igen. -Om nogen kom om nogen kom, blev hun ved at sige og vred Hænderne. -Hr. Adolf Hr. Adolf hun havde bragt Vand og dyppede sine Fingre for at væde hans Tindinger. Der kan komme nogen, der kan komme nogen, sagde hun og vidste ikke selv, hvad hun talte. Han løftede Hovedet og saa' forvildet paa hende.
Det er Pastor Hansen, der præker, sagde Mama. -Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt. Mama slog Hænderne ned i Skødet: -Saa er de ikke hjemme far halv ét, sagde hun overbevist. Da Jomfru Finsen kom, erklærede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud og saa maatte Baglæggene rækkes.
-Jeg véd det ikke, sagde Herluf i samme Tone og de tav igen. -Dette Hus, dette Hus, sagde Frøken Hansen pludselig og løftede de knyttede Hænder. Den fremmede vendte tilbage og de da atter tavse, mens de hørte Fyrstinde Artemisias skrattende gamle Stemme og Hofdamerne, der svarede hende med Omkvædet: Ja saa skal det vise sig, at det er en lystig Krig, saa lysrig, saa lystig, saa lystig en Krig.
Han hørte efter en Kunde og holdt det ikke mere ud i Butiken, saa de begge gik op igen, i det forladte Kontor, Frøken Hansen og han; og de ventede, staaende eller gaaende rundt: -At det kan vare saa længe, sagde hun. -Ja, sagde han. Og de tog atter Uhret frem heroppe var Væg-uhret gaaet istaa : Halv fem, sagde Herluf. -Og han gik Klokken tre? -Ja, sagde han.
Ida tænkte pludselig paa Sofie og hun sagde, stadig med den samme Stemme: -Nu gifter Sofie sig. -Med Christian? spurgte Olivia pludselig højt. -Nej, med Hansen fra Gasværket. -Aa, Herre Jesus, sagde Olivia: skal hun nu ha'e ham at strides med. -Ja, sagde Ida og smilede halvt: hun kan vist ikke leve foruden.
-Ja, sagde Ida, der saá ud over den blanke Sø, hvor de hvide Baade laa ved Broerne saa stille, som var de ikke vaagnede endnu: -Iaar er der godt for Blomster, Fru Hansen.
-Ja, Frøken Roed skulde det Hun skulde altid til sin Søster, der var gift med en Assistent Hansen ved Jernbanen. Det var de eneste, hun kendte i Byen, og der var desuden nok at hjælpe med, om de tre Børn.
Dagens Ord