United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Barnets Fødsel varede et Døgn; Lægen mente, Stella havde snøret sig for stærkt under Svangerskabet. Da Drengen endelig var født, troede Jordemoderen, han var blind, han vejede kun fem Pund og kom straks i Urtebad; man svøbte ham i Bomuld. Den tredie Dag troede de, Drengen var død, Huslægen dyppede ham i Isvand, og han kom til Live igen. Stella laa længe syg.

"Jo Tak, jeg tror, jeg vil prøve paa at faa den, før jeg svarer Nikola. Kan jeg faa det Brev straks?" "Ja, med Fornøjelse, nu skal jeg skrive det." Han dyppede Pennen og gav sig straks til at skrive. Saa takkede jeg ham varmt for hans Venlighed og gik min Vej med Brevet. Websters Handelshus laa ved den fjerneste Ende af Strandpromenaden og var ogsaa en smuk Bygning.

Saa fo'r han ud af Sengen og dyppede sit Hoved i Vandfadet. Om Aftenen gik han op til Hoff. Forfatteren gik og lagde Konfekt og Vindruer paa et Par Glasskaale. "Skal Du ha'e Fremmede?" spurgte William og holdt inde med at tage Overtøjet af. "Ja Du bli'r vel osse. Det er et Par Repræsentanter for Ungdommen " "Jeg vilde helst have været alene," sagde William.

De to Gaardkoner paa Flojene begyndte ogsaa at tale med halvhviskende Roster om den gamle Forstraads de havde begge to vaeret med til at vaske den salig Forstraadinde den sidste Gang hun laa med Hovedet paa baade sin Bibel og sin Psalmebog.... Og de blev ved at tale om Ligstue og "Klaedning" og Begravelse, til de blev meget rorte og torrede Ojnene med de sammenlagte Lommetorklaeder, mens den midterste Kone stadig dyppede Butterdejgskringler, sendraegtig men uafladelig, i Madam Bollings Kaffe og fik dem fortaerede.

Kom her alle fem frem med Ho'derne nej kom her med dem frem over Bordet saa skal jeg indvie Jer ...!" De bøjede Alle Hovederne frem. Fru Ellis dyppede Fingerspidserne i sit fyldte Glas og stænkede hver af Herrerne et Par Draaber i Hovedet. Saa kastede hun Glasset med Resten af dets Indhold mod Gulvet, saa det splintredes i mange Stumper. "Hansen et nyt!" raabte hun. "Skidt hvad det koster!

-Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Sæde og huggede i Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. Ida sad og lo: -Nu har Du det godt, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brød i sit Æg og saá ud over Bordet og over mod hende: -Dette er det bedste Maaltid paa Dagen.

Skjæret af de gule Stenbrud flammede henover Vandet, og hver rød Plet eller violet Skyggerids deroppe blev her til en lang dirrende Stribe; langs Bredderne dyppede Marker, Buske og Frugttræer deres grønne Speil i Floden.

Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig." Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.

Rektor havde talt for Studenterne. Høg som Duks for Rektor, saa var Skaal fulgt paa Skaal. Nu sad man med glinsende Øjne og Pletter paa Kinderne, med et Stykke Kransekage paa sin Tallerken og slugte store Portioner af Isvand og dyppede Lommetørklæderne i Glassene for at holde det fugtige mod Tindingerne.

Karl rynkede Næsen: -Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft no'et. Og de drak. Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes Saltkar. -Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida. -Ja.