United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøknerne listede fra Vagten og kom for at se til: Fingrene af Fadet, sagde Ida og slog Frøken Kjær over Haanden. Boserup stod ved Køkkenbordet og tog et Overblik over Produkterne. Hun fik en lille Haandfuld skoldede Mandler stukket i sin Baglomme, før hun gik. -Pas paa Døren, sagde Ida: pas paa Døren for Lægerne. Den varme Damp stod helt op i Gangene.
Man satte et lille Fad for dem, for at de kunde spise. „Aa, spis det endelig ikke op;“ bad de, „vi har haft det i mange, mange Aar, uden at det er sluppet op.“ Det var noget sødt noget, som mindede om Honning. Saa spiste de ganske lidt af det og skød Fadet fra sig; derpaa tog de Afsked og løb videre. Det var Bier i Menneskeskikkelse, de havde besøgt. Da de igen kom til et Hus, standsede de.
Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig." Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.
Hun havde kun hørt den megen Tale som en Summen, der var hende fremmed, og nu hørte hun Karls Stemme, der talte til Frøken Mourier igen. -Ja, sagde hun, og hun tog Fadet. -Tak, sagde Fru von Eichbaum. Kammerjunkerinden talte med Fanny Schleppegrell om Prinserne: en af dem havde foræret hende en Papirkniv. Og Konversationen om den kongelige Familie blev almindelig.
Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født." Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
-Værsaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et pludseligt Ryk. -Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det renser Halsen. Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: -Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bøjede sig over hende. Ida svarede ikke.
Han kiggede ind ad Nøglehullerne. Ved table d'hôte, hvor Herrer og Damer sad i Rad, kunde det hænde, at en Mand, der med Smil havde bøjet sig frem mod sin Naboerske, trak sig lidt brusque af Vejen. Han blev saa underlig ved det blege Ansigt over Fadet, naar Franz dukkede frem. Knægten havde ligesom Had i Øjnene.
Hun vidste vist ikke, hvad hun sagde "ja" til. Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og fulgte dem med Øjnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brød, som om hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den grønne Flaske i Køleren.
Men hun har selv af visse Grunde villet til Fadet og har da udpumpet og benyttet ham. Hun har glat væk ladet ham stjæle, men har under Dække af #hans# Bedrift selv stjaalet Ægteskabsdokumentet.« »Det er Løgn!« fnysede den stakkels Pige indigneret over Beskyldningen. »Ja saa.« vedblev Detektiven roligt. »Sidste Nat brød Fyren ind. Skønt han ikke vidste det, ventede Pigen ham.
Den ene af Drengene blev ved halvhøjt at bede om flere Kartofler; han havde set, der ikke var fler paa Fadet. -Der er Agurker, sagde Thora: Vil Dahl ha'e mer.... -Du faar jo selv ingenting, sagde Katinka. Vi har jo kære.... -Kære Fru Bai, sagde Kaptejnen, det er hendes Fornøjelse. Her i Huset kender vi ikke til den Ting, som hedder Ro. Thora skar Kødet for den mindste af de Vandkæmmede: -Hr.
Dagens Ord