United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Psalmesangen begyndte igen, og de forste Karle listede, varsomt og skrattende sig, af Kirke for at faa Piben stoppet ved Porten, med Tommelfingeren. Der kom fler, og nogle gik til Kros, hvor Kaffepunchen kom paa Bordet og Kortene frem til et Slag, bag de aabnede Ruder.

Og over deres Ansigt fløj den samme Skygge af en Vaagnen; en Stønnen kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt.... Men hine to Kvindeansigter aa dagligdags Ansigter med bortstrøget Haar fra lidt kantede Tindinger var forblevet i en Sygs Erindring og Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og fik hundrede Billeder i Følge.

Den ene af Drengene blev ved halvhøjt at bede om flere Kartofler; han havde set, der ikke var fler paa Fadet. -Der er Agurker, sagde Thora: Vil Dahl ha'e mer.... -Du faar jo selv ingenting, sagde Katinka. Vi har jo kære.... -Kære Fru Bai, sagde Kaptejnen, det er hendes Fornøjelse. Her i Huset kender vi ikke til den Ting, som hedder Ro. Thora skar Kødet for den mindste af de Vandkæmmede: -Hr.

Og der blev stadig ved at komme fler Gæster, mens Døtrene trak i Fru Gravesen for at præsentere: -Ja, her er saa snævert, sagde hun undskyldende, saa meget snævert. Hun tænkte stadig paa Maden, regnende med Fadene, angst for at der ikke skulde være nok, og to Gange kaldte hun Amalie ud paa Gangen: -Men, hvor mange er der nu? sagde hun ængstelig. Er de ikke snart kommen alle?

Minder er en Ulykke for baade Legeme og Sjæl. Katinka lænede sig tilbage med Hovedet mod den kolde Væg. Ansigtet var saa blegt i Lampeskæret. Hun havde ingen Taarer fler. Bai kom hjem. -Det blev sent, sagde han, Satan saa Tiden løber ... Jeg faldt ind et Sted med Kiær.... -Det var Kiær, som vilde bede ... Jeg mødte ham ... her paa Hjemturen. -Er det blevet saa sent, sagde Katinka blot.

Han blev installeret i Tines Kammer, hvor allerede to Born sov paa Sengen, og han fik tolv Blyanter frem, med Spidserne omhyggelig omvundne med Vat, hvilke han placerede i Raekke i Vindueskarmen. Der kom bestandig fler; gennemblodte, overdaengede med Smuds stod de i Gangen foran de overfyldte Stuer og slovt, uden Ord, vendte de tilbage til Regnen og Vejen.

Og Larmen voxede og voxede, thi andre Fiskerbaade kom til, og der blev fler og fler. Taagen lettede, saa man kunde se ud over Havet. Til begge Sider saas Land som en mørk, utydelig Skygge, der tabte sig forude i Taagen. Og inde ved Strandkanten blussede Baalene frem, det ene efter det andet, og spredte Budskabet om Grinden fra Bygd til Bygd, fra Ø til Ø. Taagen lettede mer og mer.

Du er nu altid lykkelig. Drengene. Fler! fler! Aladdin. Det var den anden. Nu har jeg alt to. Sindbad. Aladdin maa ej være længer med, Den tredje maa han ikke gramse efter; Han har alt faaet nok. Hold paa ham, Drenge! Bogen faldt ud af hans Haand, og han sad længe med bøjet Hoved. Fra den Dag var Aladdin hans Yndlingsrolle, og han deklamerede den atter og atter.

Frodigheden i det franske Theaters Væxt er uendelig, og de gode Frugter, den sætter, i hvert Fald saa mange, at intet andet har fler at byde paa. Her mere end noget Sted kan man kun maale ved Hjælp af Paralleler. Paris er den By i hele Verden, der har flest Theatre. Hver Aften kappes fyrretyve store Skuespilsale om at drage Publikum til sig.

Vi havde dem alle bjerget saa nær som to og saa Anton, da laa vi saa dybt med Baaden, at det saa' helt farligt ud for os. »Int flèrkommanderede A. Det gjorde ondt at sige de Ord, men A var nødt til det. »Vi kommer ud igenraabte A, idet vi lagde fra Siden. Men Anton blev helt fortvivlet og gav et langt Spring og naaede ved et Guds Under ombord i Baaden hos os.