United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og over deres Ansigt fløj den samme Skygge af en Vaagnen; en Stønnen kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt.... Men hine to Kvindeansigter aa dagligdags Ansigter med bortstrøget Haar fra lidt kantede Tindinger var forblevet i en Sygs Erindring og Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og fik hundrede Billeder i Følge.
Det var jo en Aabenbaring, det var jo det, som havde givet Lys i Mørket; var jo det, som havde vækket ham og givet Liv af Død. Alle hans Drømme, alle hans Tanker, alt.... Aa nej, aa nej ... tag det ikke fra mig! Han følte en Tomhed, fordi han ikke kunde bede, og han hviskede nogle Bønner til det store Rum Han rejste sig, han gik op og ned, han pressede Hænderne mod de feberhede Tindinger
-Han kan gaa, sagde Hendes Naade, der havde krammet om sin Pengepung, og, paa én Gang, med sit Lommetørklæde aftørrede sine Tindinger, der var blevet fugtige. Selskabsdamen var holdt op med at læse. -Hvorfor læser De ikke mere? spurgte Hendes Naade og hørte ikke, hvad Frøkenen svarede.
Jeg rejste mig derfor op fra mit Leje og vilde lige til at gaa op og ned i Værelset i Haab om, at jeg skulde blive saa træt, at jeg kunde falde i Søvn, da jeg hørte Lyden af hemmelige Fodtrin ude i Korridoren. Jeg stod som rodfæstet og prøvede paa at lytte, medens Blodet hamrede i mine Tindinger.
"De holder meget af Hoff," sagde hun og saá ned. Deres Øjne mødtes og hvilede længe i hinanden! Hun holdt om hans Tindinger med begge Hænder. Saa gled der et pludseligt Glimt over Williams Ansigt, og de smilede begge. Han rejste sig halvt, stadig saá de paa hinanden, og brændende trykkede de de aandende Munde, Læbe mod Læbe....
Ellen aabnede Øinene, og mens hun trykkede Hænderne mod sine brændende Tindinger, sagde hun igen: -Kom Felix lad os gaa. Schønaich reiste sig ikke. Sé, sagde han. Pludselig gled et rødligt Skær af mange Fakler hen over den hvide Bygnings Mure. Nu kommer Toget. Ellen gik frem. Hun stirrede paa det store Tog, som langsomt gik langs Terrassernes Hæk. Soldater i hvide Lagener rundt om en Baare.
Han tænkte ikke; hans Tanker, der søgte at arbejde, forsvandt ud i en grødet Sløvhed, der opslugte alt, og hans Hjerne laa under for dette pludselige Kølleslag. Det var som en aandelig Besvimelse. Men lidt efter lidt vaagnede Tankerne og skreg op i hans Hoved paa én Gang, saa det hamrede i hans Tindinger. For første Gang gennemtænkte han i disse Timer under forfærdelig Kamp sin Livsplan.
Frøken Hansen gik op og ned, talte ikke, tog hans Hænder og slap dem raadløs igen. -Om nogen kom om nogen kom, blev hun ved at sige og vred Hænderne. -Hr. Adolf Hr. Adolf hun havde bragt Vand og dyppede sine Fingre for at væde hans Tindinger. Der kan komme nogen, der kan komme nogen, sagde hun og vidste ikke selv, hvad hun talte. Han løftede Hovedet og saa' forvildet paa hende.
Dagens Ord