United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den sagde sig at have faaet sin Svaghed paa Gaden med en Besvimelse, og raabte hun straks paa Troldkonerne ligesom de andre, men havde ikke fornummet til hendes Svaghed uden tvende Gange. Denne Kone er og siden befunden at rede til Barsel. Den elfte var et Kvindfolk ved Navn Anna Legind, ugift, af fyldig Kompleksion , henved 34 Aar.
Foran hende laa Plæner, Skov og Marker. Og bleg og hjælpeløs foran denne Have, løftede hun Armene i afmægtig Kummer ... Hun fandt Bedstefaderen blind og lallende, et Menneske i Opløsning. Men hun pleiede ham ikke, bekymrede sig om ingen og intet. Naar hun vaagnede om Morgenen efter en lang Søvn, tung som et Mareridt gik hun ned i "Moders Lysthus" og laa der i en Døs, følesløs som en Besvimelse.
Og hun gav sig til at jamre og klage og stille sig hysterisk og raabe op om, at hvis hendes Forældre tvang hende til at tage tilbage til Ravnsholt, vilde der ikke gaa mange Dage hen, førend de skulde sørge hendes Død, og hun gik endda med et lille Barn under sit Hjerte! Til sidst faldt hun i Besvimelse og blev baaret ind paa en Seng i Gæstekammeret.
Dokumentet har hun endnu i sin Varetægt.« Pigen var usædvanlig smuk. Nu trak hun sig tilbage. »#Det er Deres Rival, Frk. Darling!#« »Men hvorfor tror De dog det?« Frøkenen stirrede ganske uforstaaende. Detektiven trak paa Skulderen. »Hvorfor? Selvfølgelig, fordi hun er en Besvimelse nær alene ved min fingerede Mistanke. Alle Juvelerne er jo i Skrinet der mangler kun Ægteskabsløftet.«
Man saa' Jungmanden slippe Taget i Røstet og falde i Vandet. Han var Døden nær vistnok allerede i Besvimelse. Et Kvarterstid efter var det, han kom tilsyne ved Redningsbaaden og blev trukken ind med Baadshagen. I dette Kvarter havde Døden fuldbyrdet sin Hensigt med den syttenaarige ... Endnu to Mand af Skibsbesætningen lod Jens Rasmussen bjerge ned i Baaden.
Det blev endda ikke ved disse, som her er ommeldet, men her kom udi samme Dage endnu fem andre Kvindfolk paa samme Maade i de besattes Tal, hvoriblandt den ene var Maren Spillemands Søster, en ung, glat Bondepige, som faldt udi en Besvimelse, da hun var hos hendes Søster, og blev straks ført i Mag. Olufs Hus og der lagt i en Seng udi hans Stue.
Den femte ved Navn Karen Spillemands, et Kvindfolk paa 18 Aar, af et smukt Ansigt og Søster til Maren Spillemands, sagde sig i lige Maade at have faaet nogen Svaghed af en svovlagtig Lugt paa samme Tid som den forrige, hvorover hun var falden i nogen Besvimelse.
Han tænkte ikke; hans Tanker, der søgte at arbejde, forsvandt ud i en grødet Sløvhed, der opslugte alt, og hans Hjerne laa under for dette pludselige Kølleslag. Det var som en aandelig Besvimelse. Men lidt efter lidt vaagnede Tankerne og skreg op i hans Hoved paa én Gang, saa det hamrede i hans Tindinger. For første Gang gennemtænkte han i disse Timer under forfærdelig Kamp sin Livsplan.
Naa, sagde han omsider og blev meget alvorlig, han strakte Hænderne langeligt frem mod Knæet og følte efter et Sted at begynde. Medens han skar, forholdt han sig tavs. Axel blev først ligesom lam ved den utrolige Raahed, der var i Smærten mellem Kniven og Saaret. Men han spændte sig, og idet han holdt Vejret af al Kraft og tvang sit susende Baghoved ned, faldt han langsomt i Besvimelse.
Saa skød hun ham bort med en uhyre Forsagelse: -Husk, jeg er ikke rask, sagde hun. Sid mig ikke saa nær, min Ven ... De talte længe ikke. Ellen fornam en dyb Træthed, næsten som en Besvimelse. Og efter en lang Taushed sagde Carl med Blikket paa hendes Ansigt: -Hun havde Vilsacs Billede i sin Medaillon. -Vilsacs? -Ja jeg saa det ganske tydeligt, da Medaillonen vendte sig.