United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et Par gamle Fædre sad tilknappede og stive i Parkettet med høje Silkehatte og Guldknapsstokken mellem deres Ben. De hviskede sagte. Som paa Kommando rejste de sig og hilste en stram Skikkelse, der kom og satte sig i en Loge. Ham. Angelo hviskede stakaandet: -Se, den Gamle. Giovanni følte, som der ikke var Plads til Hjertet i Brystet paa ham, saadan hamrede det.
Den blev lukket lige for Næsen af os. Vi vidste altsaa, at man havde iagttaget os derinde, men der var ikke Tegn paa, at der var nogen levende Sjæl. Der herskede en uhyggelig Tavshed i den store Bygning, og i nogen Tid hamrede vore Tjenere forgæves paa Døren. Saa viste der sig et raget Hoved ved et lille Gitter, og vi spurgtes om, hvad vi ønskede.
Som i legemlig Smerte rejste han sig i Sædet og rokkede klagende frem og tilbage.... Ja, mislykkedes det, det kunde han se, saa var Slægten død død ude Men det kunde ikke mislykkes, det maatte lykkes. Og for tusinde Gang hamrede de samme Tanker som Ildhamre i hans Hjerne....
Han maalte sin egen, slappe Kraftløshed, hans Tanker fingererede ved Uhrværket, der var sprunget. Hagen faldt ned paa Skrivebordet, hvor han sad; det var, som om hans Lemmer faldt fra hinanden i slap Mathed. Thi det var Livet, som var forbi med denne Dag. Og pludselig hamrede tusinde Tanker i hans Hoved, tusinde, mens han spurgte sig selv, hvordan det vel var muligt ... hvordan er det muligt?
Saa drak de af Ølglasset, og hans Blik gled atter ned over Rækken, denne Gang langsomt og søgende, nu var det lige ved hende. Hendes Hjærte hamrede højt og heftigt. Saa standsede det med et Ryk. Blikket var gledet forbi, hun havde ikke fanget det. Hun havde set, hvorledes det med Vilje var sprunget forbi hende. Og nu gled det videre ned over Rækken, langsomt og søgende som før. Nu standsede det.
Saa strømmede alle ud paa den store Plads, hvor det elektriske Blus paa National-Taarnet sendte sin Strime af Lys frem over Mylret ned mod Frihedsstøttens store graa Sten. Og ind i Støjen af rullende Drosker og »Nationals« Musik og »Farvel« af de hundrede Stemmer hørte man højt Zinkarbejdernes lystige Takt, der under Edisons Lamper glad hamrede løs paa »Victoria-Teatrets« nys rejste Tag.
-Bilder de Folk sig ind, at det morer mig at se dem gabe, sagde Fru Simonin. De talte om alle de Stakler, der sang uden Stemme, hamrede paa Flygeler med lamme Hænder, fordi de var fattige og maatte leve. Charlot hørte paa. Det var ikke med Angst; for dertil var alting blevet for sløvt hos ham. Men han syntes, han følte sig saa træt, at han ikke kunde løfte en Haand.
Han tænkte ikke; hans Tanker, der søgte at arbejde, forsvandt ud i en grødet Sløvhed, der opslugte alt, og hans Hjerne laa under for dette pludselige Kølleslag. Det var som en aandelig Besvimelse. Men lidt efter lidt vaagnede Tankerne og skreg op i hans Hoved paa én Gang, saa det hamrede i hans Tindinger. For første Gang gennemtænkte han i disse Timer under forfærdelig Kamp sin Livsplan.
Louise-Ældst læste koldsindigt. Det er jo rart, sagde hun ... for hende. -Hun har jo haft en hel Sommer. Louise-Ældst gik ind og hamrede paa Klaver. Saa, som hun vel sad, brølte ogsaa hun med Hovedet ned over Tangenterne. -Du vil vel gratulere, sagde hun pludselig bedst som hun hulkede. -Hva' si'er du? -Jeg si'er, du skal vel gratulere, sagde Louise-Ældst og tørte Øjne.
"Men Deres Talent da?" "Aa mit Talent!" "Men det er jo netop Sagen, Hvorfor tror De ikke paa det? De har jo dog Talent, hvorfor bliver De saa ikke hellere lykkelig ved at tro paa det og saa arbejde for det?" ... Hoff svarede ikke, han sad og hamrede med sine Hæle paa Kakkelovnen, tog saa sit Glas og tømte det. "Naar De har Talent, saa har De jo noget at leve for ..." "Hvis man Forresten gad ja.
Dagens Ord