United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Uafbrudt stormer Skarer af marseillaisesyngende Mænd og Kvinder med Lanterner i Form af kæmpemæssige Konvolveler afsted gjennem disse Gader, røde og blaa bengalske Blus kaster deres fantastiske Skjær over Mandfolkenes frygiske Huer og over Fruentimmernes store, trefarvede Kokarder paa Haaret, Sværmerne, der sendes ud fra Husenes Vinduer, drysser deres Ildgnister som Konfettiregn ned over Mængden.
Det er jo helt æventyrligt. Ja, saadan er det med Æventyrene, de kommer altid uden at være mældte eller uden at vi agter paa For-Varslerne. I Tannisbugten mellem Hirtshals og Kandestederne var Strandingen sket. Nogle af Badegæsterne erindrede godt, at de om Aftenen ved Nitiden havde set et stærkt Blus ude paa Havet. Det var ingen Lanterne, kunde de nok skønne.
Hans Følelse for hende havde skudt sin stille Vækst Aarene igennem, havde suget Næring af alt det Liv, han levede groet i Skygge fra den Dag, hun efter Faderens Død rejste bort fra den lille By, og atter følt Solens Blus, modnende og vækkende, da han paany traf hende i København ... Han havde dvælet i denne Følelse uden nogen hidsig Længsel efter at faa en fuld Afgørelse, fordi han havde ment at kunne vente og føle sig tryg ...
Hans Aften sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal have mødt denne Maren Spillemands og hendes Søster paa Marken udenfor Skinderup, da de kom fra Vetteild , siden hvilken Tid hun sagde sig at have fornummet dette onde. Nærheden. Vetteild d. v. s. St. Hans Blus.
I de smaa Lamper blussede Vægerne som hastigt flammende Blus, indtil de slukkedes. -De har holdt op at synge, hviskede Ida. Der var stille lidt, som var de alle trætte, og rundt om var Cigaretternes Smaalys gaaet ud. -Saa var det vel bedst, vi fik illumineret Ansigterne, sagde Frøken Koch og hun begyndte at tænde Lysene igen.
-Sov vel, sagde hun, og hun kyssede Drengen paa Panden. -God Nat, Moder. Moderen sad ene. De sidste Lys flammede op som Blus og sluktes. Træet var mørkt. Gennem Stuerne derinde hørtes Faderens Skridt. -Er De her, Frue? sagde Tine, der vendte tilbage. -Jeg sidder her. De var tavse et Øjeblik. Saa sagde Moderen: -Tine, tag Karmen for Døren bort. Tine gjorde det. -Og luk op, sagde Moderen.
Karl havde faaet saadan et godt Glimt i Øjnene: -Det er s'gu utroligt, sagde han kun. Og de sad lidt tavse. Ida saá ud i Salen, hvor der var halvmørkt og de fleste Blus var slukkede: -Men de er alle gaaede, sagde hun forskrækket. -Ja, sagde Karl og rejste sig bredt i Stolen: Men vi skal s'gu ha'e Kaffe. De fik den og Likør ogsaa, som Karl skænkede.
Væggene er Espalier af slyngende Blomster, det høje, hvælvede blaa Loft en Nathimmel med Stjerner, Lyset falder som Maaneskin ned fra matte Krystalkupler, i hvilke Jablokoffs Blus Brænder, hele Salen er fuld af sjeldne, exotiske Planter og blankbladede Træer.
De var saa helt optagne af hinanden, at de intet saa. Nede ved Søen stod de stille længe. Saa ud over dens blanke Spejl, der indrammedes af Skovens mørke Krushaar saa, hvordan stadig flere og flere Blus tændtes. Hans Arm var lagt om hendes Liv, og hun lænede sig op til ham saa trygt, saa trygt ... Men omsider gik de videre. Skovmørket lukkede sig om dem. Preben Flyge sad endnu paa samme Plet.
Og det staar der jo ogsaa i Sangen.“ .... Vi var allerede faldne i Søvn, da et Raab gennem Vinduet bød mig til kogt Helleflynder hos Evali's, inde i Huset ved Siden af. Det var blot nogle faa Spring fra Husgang til Husgang, saa var jeg derovre. Deres Hus var større, det dryppede ikke fra Taget, og der var et vældig Blus paa deres Vægstenslampe. Paa Gulvet i et stort Lerfad stod Fisken og dampede.