United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han laa mere ensom end den, der dør barnløs, han var dobbelt alene. Skønt Ane Mette var den, han holdt af, havde hans Længsel aldrig været hjemme hos hende. Det var gaaet ham saadan, at han mistede netop den Kvinde, han fik! Saa lod Kongen lille Ide gaa igen. Og der var de nu, de to Stormere!
Aldrig skulde nogen anden Kvinde fortrænge Mona Lisas Billede af hans Hjerte og hans Arme! Saaledes svor han. Og det var, som om hans Længsel efter den store Hedenfarne Dag for Dag ligesom lutredes derved, blev renere, sartere, mere aandig ... Klokken slog syv.
-Véd De, hvor jeg led, da De reiste? At alt mit Liv kun var Længsel og Fortvivlelse Ellen, Ellen, og saaledes elsker jeg Dem endnu Han lagde sig ned foran hende, og han talte hæst. -Saa vanvittigt elsker jeg Dem, saa vanvittigt at der var intet, jeg ikke kunde gøre, intet ingen Forbrydelse jeg ikke vilde begaa intet om De kun kunde elske mig -Og Deres Hustru?
Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel, efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
En enkelt kommer flyvende helt op over Skoven. Saa hastigt flyver den. Fremad, alt hvad Vingerne kan bære. Et Sted langt ude venter en soltørret Tue, stor nok til at rumme en haandfuld vissent Græs. Der vil den bygge et Bo med sin Mage, skabe et Kuld som det, den selv kom af. Den kaster sig ind imod Vinden og skriger, hele dens Krop er fyldt med Foraarets higende Længsel.
Hvad det vil sige, er du kanske ikke gammel nok til at forstaa. Men enhver kan da se, at Kildet ikke er taget af hende den Dag i Dag . . . ja ja bitte Mikkel, skal vi saa stræbe at komme hjem. Længsel Mikkel var kommen tilbage til det Sted, hvorfra han var gaaet ud, han sov igen i sin Faders Hus.
Græd ikke tiere for mig! bad og befalede han. Men hun kunde ikke slippe ham. Axel lo saa stille. Han stod lidt der i sin Sønderknuselse, i sin Myndighed. Se op til Himlen, sagde han og lo uendelig mildt, ja og længselsfuldt, han var udtømt af Træthed og Længsel efter Jorden. Ser du, hvor gladeligt Natten den gaar! Inger saa i Vejret efter de blege Stjærner. Og den døde Mand slap i Jorden.
Lidt efter lidt der sig danned et Billed, Da var min Glæde usigelig stor; Ofte, naar Savnet og Vemod og Længsel Laa paa mit Sind som et tyngende Bly, Da tog jeg Billedet frem og mit Fængsel Sprængtes, og Livslysten vaagned paa ny. Nu dog til Eder mit Billed jeg sender, Kjærlige Tanker har fostret det frem, Tag det som Hilsen til Venner og Frænder, Hilsen til Sjællands skovkrandsede Hjem!
Derfor er jeg også de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder. Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange År har haft Længsel efter at komme til eder, vil jeg, når jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg håber at se eder på Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, når jeg først i nogen Måde er bleven tilfredsstillet hos eder.
Nu skulde han da altsaa staa Ansigt til Ansigt med sin Slægts Storhed. Alt stormede ind paa ham, hans Drømme, der havde befolket denne Kirke, hans Længsel, alle de Tanker, han havde skænket dette Rum. Og med et Ryk vendte han sig idag vilde han ikke gaa derind ... han vilde vente, han kunde ligefrem ikke, han maatte have Ro, han maatte blive længe derinde, og idag ventede Onkel Høg. Nej, han gik.
Dagens Ord