Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Hun sad igen og saa ud over Mosen. Hvem er hun? En Kvinde her fra Egnen, som druknede sit Barn derude i et Hul. Til Straf gav Vorherre hende en usigelig Længsel. Hver Nat maa hun op af sin Grav for at søge efter det. Ogsaa hun rejste sig. De stod lige ved Siden af hinanden. Ingen tør gaa derud. Kun een har engang vovet det, og ham saa de aldrig mere.
Præstekonen vilde i Begyndelsen ikke, men da Corpus Juris blev ved at trænge ind paa hende, begyndte hun først lidt frygtsomt, men senere mere roligt: »Dog vistnok din Længsel maa være stor, »De Elskendes Navne at vide, »Thi skikke vi did da det vingede Ord, »Og sikkert derpaa tør Du lide: »Thi Bruden er Jomfru Andrea saa skjøn «
Halvparten omtrent af, hvad der sælges paa Boulevardernes Julemarked, er nemlig nye Opfindelser. Det rige, fornemme Paris har ingen Længsel, som vi har det efter Julen. Længsel er atter et Begreb, for hvilket det franske Sprog ikke ejer noget Ord.
Og de kunde da le saaledes, at man skulde tro, Alvor aldrig mere kunde falde over dem. Naar Habakuk holdt sine Taler, kunde Forsamlingen gribes saadan af Længsel efter det evige Liv, at de begyndte at hoppe i Vejret, der hvor de sad, og min Bedstemoder fortæller, at de nøgne Kvinder kunde sidde og hoppe saa inderligt op mod Himlen, at hele Huset genlød af Svup fra fede Bryster.
"Men det koster at ville, og naar Kampene har slaaet deres Saar, da er det, vi vil tage disse Minder frem, Minder om vore første Forhaabninger, om vore første Drømme, om vor første Længsel og vore første Suk.
Han syntes kun, at han var bleven tyve Aar igen, og det var længe siden, han havde været saa lykkelig. Saa brød han sig kun lidt om at tænke paa Fremtiden. Og heller ikke Ellen tænkte langt: hendes atten Aars Tanker kom jo aldrig længer end var han borte til en evig Længsel; var de sammen, hvilte de i et dybt Behag. Og de var ofte sammen. Hun red over til Bakkerne, og de mødtes der.
Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Ånds Hjælp, efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død. Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
Den stiger og synker som et Bryst, der er fyldt af en frydefuld Længsel favnes af Dagens Sollys. Natravnen Flakker os tæt forbi, graa som en Skygge, jagende Mølfugl, der lige har puppet sig ud ... Stille ... stille ... dens Vingeslag høres ikke ... Vore Hænder mødes et Kærtegn født af Øjeblikkets Stemning. Hvorfra ... Hvorhen ... Jeg ved det ikke. Ved blot, at jeg maa være god imod dig. Lis!
Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme; dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere. Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke.
Sent var han nemlig gaaet til Ro, og Time efter Time havde Savn og Længsel holdt ham vaagen. Først ud paa Morgenstunden havde Søvnen forbarmet sig over ham som det hedder. Men da drømte han ...
Dagens Ord
Andre Ser