United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Pigerne hvinede højt, mens han løb frem mod Madam Martens med den løftede Storsløv. Men pludselig rallede han, gurglende som et tykhalset Dyr og faldt over mod Væggen, som blev han kvalt af sit eget Raseri.... Madam Martens blev ved at staa bleg og ubevægelig med sine knyttede Hænder foran Kokken ... Ingen sandsede mer, alle løb kun hid og did. Hr.

Han saa dem svøbe sig mellem Buskene ind i den øde Have, hvor gamle skæve Stammer stod i det duftende Vildnis, graanede Urvæsner, der rakte Grenene hid og did, som vidste de ikke, hvorhen de skulde pege i deres knoklede Livsvisdom. Otte kom op ad Stigen til Susannas lille Jomfrukammer, hun ledte ham ved Haanden.

Qvam tale med Ida og hun stak Hovedet frem: -Och, hvordan har De moret Dem, sagde hun og halede Ida ind paa Afdelingen, hvor Frøken Roed sad under Gasflammen og spiste til Middag. Inde hos Kvinderne skreg de, og fra Salen hørte man Patienternes Stønnen. -Ach, ach, sagde Frøken Petersen, der maatte løbe hid og did: inat er her uroligt. Dr.

Han fandt endogsaa Svar og vidste selv ikke hvilke; han saa kun Tine, der gik hid og did og daekkede, bleg som en Dod og med langsomme Bevaegelser, som om hver Muskel, smertende, naegtede sin Tjeneste. -Herre Gud, man har knap den Plads man ka' sidde Madam Bolling kom ikke frem mellem Bordet og Sengen : Og hvad kan man lave? hvad har man Tid til at lave?

De gjorde ham til Genstand for Kultus, Ungdommen, de dansede om ham og sang en taknemlig Vise. Mikkel skrævede afvejen og gemte sig bort inde paa St. Nicolaj Kirkegaard. Her laa han det meste af Dagen i en tæt frodig Krog mellem Gravene og lod Solen skinne paa sig. Der var stille rundt om, Fuglene pippede, og Fluerne fløj hid og did.

Men Tinka og Maren ordnede i Kammeret om den Dode: hun laa med foldede Haender paa sin Seng under Fruens Billede. Tinka gik ind til Madam Bolling. Det var, som Madam Bolling var blevet affaeldig paa den ene Time. Hovedet faldt hid og did, og Stemmen kendtes ikke igen. Hun saa kun op paa Tinka og rejste sig. -Hvor er hun, spurgte hun. Tinka kunde ikke svare.

Det var som at kæmpe sig frem paa Bunden af en Elv, foroverbøjet og snappende efter Vejret. Det gaar jo godt. Det gaar jo godt. Han tumlede frem over Stenene, snart til højre og snart til venstre, kastet hid og did af Stormen og Vejens Ujævnheder. Han hørte en af Mændene sige "halvvejs". Der var ellers ikke mælet et Ord i lange Tider.

Det var sandsynligt, at hun allerede ikke længer var i Meissen eller at jeg i alt Fald imorgen ikke vilde finde hende dèr. Mit Hoved værkede, mine Tanker forvirredes, sprang febrilsk hid og did. Det var mig ikke muligt at holde Noget fast. Hvor jeg trængte til at raadføre mig med En, helst en ældre, overlegen Person! Min moderlige Veninde, Fru Hertz, syntes mig den eneste Tilflugt.

Minna var standset og stirrede men du gode Gud! hvilket Udtryk i hendes Ansigt! hun var ikke bleg, men hendes Øine aabnede sig unaturligt, saaledes kunde Macbeth have seet paa Banquos Aand, da Hofmanden anviste ham Plads. Jeg fulgte dette Blik did, hvor jeg selv havde faaet det til at rette sig hen. Herren, der havde betalt Opvarteren, saae henimod os og tog hurtigt sin høie Silkehat af.

Denne Pige gik med en Sygdom i Milten eller Moderen og derover gjorde meget usædvanlige Gebærder, saasom at springe i Gesvindighed hid og did, at vride sit Legeme paa allehaande Maader, at skrige ligesom adskillige Dyr, hun skummede af Munden, rækkede Tungen vidt ud, og undertiden talte ligesom op af Maven foruden at røre Munden, hvorved hun letteligen bragte Folk udi Tro, at hun var legemlig besat af Djævelen.