United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne Combination foruroligede den gamle Hertz, der begyndte at faa Reisefeber og hvert Øieblik trak sit Gulduhr med Dæksel op af Lommen. Endelig indrømmede Minna, at det kunde være paa Tiden at bryde op. Ved den lille Bro var der ingen Baad at se.
Minna kom igen med sin Historie om den danske Familie, som »der havde været Tale om«, at hun skulde være Gouvernante hos, men i hendes Skjælmeri blandede der sig en Forlegenhed, som bestyrkede mig i min Mistanke om, at det ikke forholdt sig ganske saaledes, og tillige gav mig Grund til at tro, at Fru Hertz vidste Besked dermed.
Jeg var endogsaa lige ved at kalde Benægtelsen tilbage, men det kunde jeg heller ikke beslutte mig til. Dette gjorde mig saa distrait, at jeg helt misforstod et Spørgsmaal fra Hr. Hertz. Heldigvis kom Opvarteren netop med Regningen. I min Forfjamskelse gav jeg ham femogtyve Pfennig i Drikkepenge, hvilket indbragte mig et meget høfligt Buk fra Kellneren og faderlige Formaninger fra Hr.
Dertil kom, at Hertz i timevis havde opholdt sig paa et Loft, hvor denne Kulde havde den mest begunstigede Adgang, understøttet af en frygtelig Træk.
Jeg vilde ile hende imøde. Men Hertz havde allerede opdaget mig og raabte efter mig: »Hr. Fenger, skynd Dem, skynd Dem dog!« Jeg saae ogsaa, at han vinkede ad mig, og skjøndt jeg ikke kunde begribe, hvad denne Iver skulde sige, adlød jeg den meget villig.
Det er vanskeligt at forestille sig, men jeg kan dog ikke forstaa, at jeg selv helt skulde være slukket ud. Jeg tænker tidt paa gamle Hertz og paa, hvad jeg har hørt ham sige derom. Alt kunde jeg ikke forstaa.
Endelig brød Corpus Juris ud: »Den stille Vinteraften alt »I Nattens Favntag glider, »Og sagte hviskes overalt: »Nu er det paa de Tider. »Beskjærm os Alle, tause Nat, »Naar vi paa Leiet ligge Her faldt Gamle pludseligt ind: »Og drømmer Nogen om sin Skat »Vi bede: væk ham ikke.« H. Hertz. Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og ilede bort.
Men Fru Hertz, der sad paa Bænken ligefor os, rystede undertiden sine graa Krøller, idet hun betragtede os med et overbærende Smil, som om denne Snak trættede hende, men tillige med et spørgende Blik, der syntes at søge en Hemmelighed under denne Ordleg. I Schandau var der neppe Tid til Andet end at spise til Aften i en Hotelhave ved Floden. Mørket faldt hurtig paa. Hertz mindede om Hjemtouren.
Imorgen kommer maaske Kühne, saa kan I philosophere sammen, sagde Fru Hertz. Imorgen! sukkede han med en ganske eiendommelig Betoning. Fru Hertz vendte sig bort: Ja vist, vent til han kommer, han forstaar det jo bedre end vi. Noumenon, sagde den Gamle. Amen! mumlede Diakonissen og korsede sig. Hun troede, han havde paakaldt en Helgen eller maaske en af Propheterne.
Veed du hvad, jeg var dog ret letsindig, at jeg den Gang kunde fri til dig. Hun saae paa mig med et spørgende Smil. Jeg vidste jo dog ikke Alt, hvad der boede i dig jeg skulde have ventet, til jeg kjendte dig som nu hver Dag opdager jeg nye Skatte bliver rigere og rigere. Minna sagde Intet, men trykkede min Arm fast ind til sit Bryst. Hr. og Fru Hertz vare nu komne tilbage fra Landet.
Dagens Ord