Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
Jeg stod endnu op med min Hat i Haanden, da Fru Hertz efter et Par Minutters Forløb traadte ind. Hun havde forvaagede maaske forgrædte Øine, og hendes Smil syntes kun af Vane at være paa Læberne. Min Mand sover, kjære Ven, sagde hun, idet hun gav mig Haanden, det er slet ikke godt med ham. Er det blevet værre?
Og saa ser jeg, lidt foran mig tilhøire, Minnas sortklædte Skikkelse. Det var for mig for hende med, kan jeg tro ikke saa meget den gode, gamle Ven, vi begravede, som vort eget korte og lykkelige Samliv, hele vor Kjærlighed. Ved Kirkegaardsporten trykkede vi hinanden i Haanden fast og længe for sidste Gang i mange Aar. Minna havde fortalt Fru Hertz Alt.
Og det er heller slet ikke det, at hun har brugt sin Frihed som De træffende udtrykte Dem Aldeles ikke. Hvis jeg havde hørt, at hun havde forlovet sig med en ung Mand, som hun længe havde kjendt, hvis Familie hun havde omgaaedes, og som var i en saadan Stilling, at han snart kunde gifte sig f. Ex. Sønnen af denne Jøde, som hun kommer saa meget hos jeg husker ikke Hertz, mener De formodentlig.
Hertz fandt deri en Lighed med mig Uværdigste, navnlig ved den lange Hals og Næsen, en Opdagelse, der gjorde Minna saa henrykt, at hun kyssede ham. Det begyndte at regne, og der blev pludselig saa dunkelt i Værelset, som om det kunde være Skumring.
Jeg havde en Følelse, som om jeg maatte give mig til at skrige, hvis dette varede ved, og priste mig lykkelig, da vi kom til Hjørnet, hvor Hertz's boede, og han gav sig til at klage over Faderen: saa forandret, han havde seet ud, ganske hulkindet! Lægen havde netop været der. Jeg kunde se paa Fru Hertz eller snarere mærke paa hende at hun ikke havde meget Haab.
Feberen havde været temmelig stærk om Natten, men var nu stilnet af, som det ofte er Tilfældet om Morgenen. Jeg talte kun med Pigen Fru Hertz hvilede sig. Om Aftenen vilde jeg igjen høre derhen.
Den var saa langt fra at være en tom Mani hos ham, hvad den jo ofte udarter til at den snarere var et levende Udtryk af hans Væsen, idet den samtidig tilfredsstillede hans høieste aandelige Interesser og hans ordenskjære Forretningsvaner. I en halv Snes Aar eller mer havde den gamle Hertz privatiseret i Dresden, »Rentiers-Krogen«, som den ikke uden Grund kaldes.
Hertz et Glas af det kolde Kildevand, som han altid satte megen Pris paa at faa til sin Kaffe det var ligesom i en Café. Og alt imedens han nippede snart til Kaffen, snart til Vandet, snakkede han paa sin ivrige Maade: De maa nemlig vide, ja det vil forresten interessere Dem maaske lokker det Dem til at tage med helt til Prag naa, ikke?
Over det hang tarvelige Olietryk af Keiseren og Kronprindsen, og under dem havde Hertz anbragt en Raritet, der fulgte ham som en Slags Penat: det var et lille Portrait af Kant, et samtidigt Königsberger-Træsnit med blege Farvetoner.
Vi imponerede virkelig vore Tilhørere saaledes, at Hr. Hertz sagde til mig: »Som De kunde faa den lille Minna til at snakke, hun er ellers ikke saadan skaaret for Tungebaandet;« og senere betroede hun mig, at Fruen havde sagt til hende: »Der har Du rigtignok fundet En, som Du kan snakke med.«
Dagens Ord
Andre Ser