Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
Derefter lagde hun sine Læber til mit Øre og hviskede med den mest indsmigrende Stemme: »Skal vi, Harald, sig ja!« Hm, ja, Kjæreste Ja?! Det vil sige, Sagen er, hvis vi nu virkelig skulde tage bort imorgen Ja, ja! hvad saa? Jeg har næsten slet ingen Penge, og jeg veed ikke, hvordan jeg med saa kort Frist jeg kender jo kun faa her den eneste skulde være Hertz Nei, for Guds Skyld!
Den gamle Mand laa i Sengen; han hostede og havde lidt Feber. Hertz spurgte strax efter Minna hvorfor hun ikke var med? Vi mente, I var uadskillelige, tilføiede Fru Hertz. Det var godt, at de gule Persienner vare rullede ned; den Smerte, som dette Udtryk voldte mig, vilde ellers være bleven paafaldende.
Hertz kom i Tanker om Manden i Ventesalen. Lad ham komme, hvis han vil med, sagde Styrmanden. Men den Gamle blev ivrig. Jeg løb op og vækkede Flegmatikeren, der fulgte mig brummende. Saa snart han var gaaet over Landgangsbrættet, blev det halet ind, Dampbaaden gled bort, svingede langsomt og forsvandt i Mørket. Minna blev ved at vifte med sit Lommetørklæde.
Det var saa sent, at Minna ikke længer kunde ventes. Alt var mig ligegyldigt og kjedsommeligt. Ja, jeg kjedede mig virkelig og havde en Følelse af, at jeg maatte gjøre det bestandig, at det vilde blive kjedeligere og kjedeligere, indtil Døden tilsidst tog En. Jeg havde gjerne byttet med Hertz, hvis man overhovedet kunde have sagt, at der var Noget, som jeg gjerne vilde.
Da jeg med to Trin i Springet naaede op paa Trappeafsatsen, kom et langt, knoglet Fruentimmer farende ud af Døren med en Haandkoffert og en Plaidrulle i Hænderne, saa at vi nær havde løbet hinanden omkuld. Endelig, det var da godt, at De kom! udbrød Hr. Hertz. Vi var saamænd lige ved at sende Bud efter Dem, men Minna paastod, at De kom ganske bestemt.
Jeg vil haabe det, kjære Frue, men jeg troer rigtignok, at De altid har haft et roligere Sind og ligeligere Temperament end Minna, og at De derfor i Deres Ungdom har lidt mindre ved en saadan Adskillelse. Ja, det er rigtigt, sagde Hertz, for Minna vil det falde tungere .... Men vi maa alle kjæmpe hver med sit og det bliver til vort eget Bedste.
Til enhver anden Tid vilde disse Ord have foraarsaget mig den mest levende Smerte, men nu var min første Tanke den: hvorledes skal jeg kunne besvære Fru Hertz med min egen Sorg, naar hendes Mand ligger paa Dødsleiet? At Hertz døde, syntes mig at være ganske naturligt og nødvendigt, og samtidig følte jeg mit eget Haab slukkes .... Jeg forsøgte imidlertid de sædvanlige opmuntrende Fraser.
Henad Morgenstunden, da Immanuel og jeg vare faldne i Søvn inde i Dagligstuen, døde saa den gamle Hertz, uden at hans Hustru, der ikke veg fra hans Seng eller havde Øinene fra ham, kunde sige, naar Døden var indtraadt. Vaagekonen var forlængst sovet sødelig ind. Hertz blev begravet tre Dage efter paa »Der weite Kirchhof«.
Derpaa læste jeg med bankende Hjerte følgende Linier: »Jeg har gjort Bekjendtskab med en ung Polytechniker ved Navn Fenger, en Landsmand til dig. Det var som du vel nok kan tænke denne Egenskab, der først anbefalede ham hos mig og gjorde, at vi noget hurtigere stiftede Bekjendtskab, end det vel ellers havde været Tilfældet. Jeg træffer ham meget ofte hos Hertz.
Her fra Stedet? foer det ud af mig. Fruen misforstod mit Spørgsmaal og lo. Nei, De behøver ikke at være bange for altfor stor landlig Naivetet. Det er ingen Rathenerinde. Heller ingen Königsbergerinde. Hun kjender maaske meget lidt til Kant? Sig mig, Hr. Hertz, har nu virkelig alle de unge Königsberger-Damer læst »Kritik der reinen Vernunft«? Ak, min kjære unge Mand!
Dagens Ord
Andre Ser