United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
I det blaa Gaestekammer var der koldt som i en Kaelder; der havde ingen sovet siden i Sommer. Den ene Gaesteseng skulde ud, og den anden blev stillet op ad Vaeggen. Mens Tine og Sofie endnu gik og tumlede med Lagener og Vaskestel, kom de gamle Bollings for at hente Datteren.
Var det virkelig saa længe siden, vi havde set hinanden. I det Øjeblik syntes jeg, det var som igaar, vi havde siddet ved Studentersoldene sammen, sovet Side om Side paa Forelæsningerne, og pantsat Frakker for hinanden, naar det kneb og gaaet med hinandens Støvler Og det var otte Aar siden. Vi talte om de gamle Dage. Om de gamle Pudsigheder, om Soldene, om vore første Theaterforestillinger.
Saa skænkede jeg mig selv en Kop The og satte mig hen i Sophaen. I det samme gik Døren op, og Andrea Margrethe traadte ind med blussende Kinder og straalende Øjne; frisk og livsalig saae hun ud som den unge Morgen. »Godmorgen Nicolai«, sagde hun, »men det var dog forskrækkeligt, saa længe De har sovet idag.« »Aa ja«, svarede jeg kort, idet jeg rørte om med Theskeen i min Kop.
-Ja, Tante Augusta, sagde Baronessen og rejste sig fra Sofaen, hvor Gehejmeraadinden lagde et Lommetørklæde over sit brede Ansigt og, et Minut efter, var falden i Søvn. Marschalinden, der sad med Moderen ovre i det andet Hjørne, gav sig til at le: -Tante Augusta har altid sovet som de Retfærdige, sagde hun. -Ja, sagde Moderen.
Det er en ældre, ret velklædt Kone. Hatten har hun taget af og lagt ved Siden af sig. Under hendes Hoved ligger en lille Bylt med Tøj. Hun er helt klædt i sort, som bar hun Sorg. En Aften har hun fundet ind til dette Sted. Langvejs fra er hun kommet. Hendes Sko og Strømper er helt gennemtrængt af Støv. Træt har hun søgt Hvile og er straks sovet ind. Ud paa Natten er hun vaagnet. Hun har frosset.
Agnes knælte ved Fodenden med Hovedet ind mod Sengen ved Siden af Marie Pige. Man hørte kun en høj Hulken. Doktoren løftede de hængende Arme op og foldede Hænderne over den Dødes Bryst. -Hm, De har s'gu ikke sovet ud, Bentzen. Den indiskrete sprang af Toget. -Hvordan staar 'et! -Hun er død, sagde Lille-Bentzen; han talte som om han frøs. -Hva'? -Satan
Først ind i den lille, stenlagte Forstue, hvor hun satte Træskoene fra sig, og saa bankede hun paa den indre Kontordør. Ingen svarede. Hun bankede igen, kraftigere. Og saa lød der et søvnigt: Kom ind! Da Stine aabnede Døren og humpede over Tærskelen, rejste Pastoren sig fra Sofaen, hvor han havde ligget og sovet til Middag: Er det dig, Stine? Jo, Hr. Pastor. Hvad godt?
Straks, hun kom ud fra Forstuen paa Posthuset, hvor hun havde været saa lykkelig glad, mens Postmanden lakkede Brevet og førte det ind og gav Kvittering og alting, var Angsten kommen: Hvis han blev vred, hvis han nu kun blev vred. Og om Natten havde hun ikke sovet, mens Tanken blev større og større i hendes Hjerne: at han blev vred.
Med Blikket mod det lille Lysthus gled hun ned i Dyndet. ... Nu var Dammen rolig. Dagen kom. Madam Bolling var vaagnet; Bolling havde sovet saa roligt og laa saa godt endnu. Hos Tine var der ogsaa stille. Madam Bolling hvilte selv et Kvarterstid til, for hun bankede med en Stok i Loftet for at vaekke Tine. Men der blev ikke svaret Madam Bolling stod op. Tine kunde nok traenge til Sovnen.
Elev Jakobsen naaede ikke til Hvidgaard med Godsejerens Klæder før henad Klokken elleve, saa at Nils Uldahl først viste sig, da Frokostgongongen lød. Fru Mona gik ham smilende i Møde og bød ham Velkommen; og han bøjede sig kavalermæssig og kyssede hendes Haand. Men Hofjægermesteren klukkede: Hvordan har Onkel sovet? Nilses flakkende Pupiler trak sig vredt sammen.
Dagens Ord