United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Ansigt var mørkt, og han stampede unødig haardt i Trinene med sine tunge Støvler. Over Armen hængte i sit Haandtag den tykke, gule Egestok, han altid havde med, naar han gik i Marken. Da han naaede ned i Gangen, standsede han og stod et Øjeblik som raadvild uden for Kaninens Dør. Saa bankede han paa. En Stol blev skubbet tilbage inde i Værelset, og Frøken Jansen viste sig i Døren.
Fyren brummede. »Kom med Benklæderne og jeres Strømper! Støvler og Skjorte kan I beholde, Hatten med. Det andet vil jeg have! Lad os ikke skændes, det hjælper slet ikke.« Der var ingen Udvej. De maatte give ham baade Strømper og Benklæder og stod saa dér i bar Skjorte og Hat.
Og Solens rødlige Straaler belyse de hvide Marmorkors med et gyldent Skjær, og Nicolai bøier sig og bryder en Rose af hver af Gravene og siger: »Stakkels unge Roser, hvorfor visnede I saa tidlig, hvorfor «« Nu trak Corpus Juris sine Støvler paa i Værelset ved Siden af og rev mig ud af mine Phantasimalerier.
Det store Jokeyspring kunde han mange Aftener gøre om baade tre og fire Gange. Han vidste godt, han ikke var sikker mere. Han prøvede om Formiddagen Gang efter Gang og blev ikke sikrere. Han piskede sin Hest til Blods og skreg af Raseri under Prøverne. En Aften faldt han ned seks Gange. Han trak op i sine Støvler, beroligede Hesten, krummede sig sammen og løb til, og snublede igen.
I første Øjeblik stod det os ikke klart. En saadan Nederdrægtighed laa ganske udenfor vore Erfaringer. Men da vi endelig forstod, hvor dumt vi havde baaret os ad ved at stole paa en Mand med en saadan Fortid, blev vi grebne af Raseri over hans Skurkagtighed og vor egen Dumhed. Vi kastede os mod Døren, bearbejdede den med vore tunge Støvler.
Kun Menneskene tog slet ikke Regnen højtideligt, men styrtede festklædte fra Hus til Hus. Unge Piger med Silkeanoraker, Spragleskinds Bukser og lange hvide Støvler trippede over Elvene og forsvandt i Husgangene, unge Mænd fulgte efter.
Og da hun var saa stædig, saa vendte han den op. „Læg Stenen paa Kajaken!“ „Nej!“ „Men saa læg dog Stenen paa Kajaken!“ Og saa gjorde han det. „Gaa nu ind!“ „Nej!“ „Men saa gaa dog ind!“ Og saa gjorde han det. „Træk din Pels af!“ „Nej!“ „Men saa træk den dog af!“ Og saa gjorde han det. „Tag dine Støvler af!“ „Nej!“ „Men saa tag dog dine Støvler af!“ Og saa gjorde han det.
Han vidste ikke, om Læreren var hjemme, forsvandt et Øieblik og foer mig derpaa forbi og op ad Trappen for at vende tilbage med et Par Støvler i Haanden; derefter brød han endnu en Gang ud og holdt Indtog med en Frakke. Snart viste Skolelæreren sig, prydet med disse Eiendele, og med et halvt søvnigt, halvt polidsk Smil i det aabne, godmodige Ansigt.
Lidt efter stak den gamle Frue sit Raadsherrehoved ind fra Køkkenet. Bankningen oppe paa Loftet vedblev: Aa, min gode, vil De ikke komme lidt herud og se efter Chokoladen et Minut! Frøkenen gik ud. Nu lød Larmen fra Loftet, som om nogen sparkede med tyksaalede Støvler mod Døren deroppe. Saa skal da ogsaa Pokker ...! sagde Hendes gamle Naade og skyndte sig ud i Entreen og op ad Loftstrappen.
Hans Støvler og Benklæder var omtrent som mine egne, saa der var ingen Grund til at skifte dem, men jeg gav ham min Husartrøje, min Dolman, min Chako og mit Sabelhæng med Taske, medens jeg til Gengæld fik hans høje Faareskindshue med den gyldne Kokarde, hans skindbræmmede Frakke og hans krumbøjede Sabel. Men selvfølgelig glemte jeg ikke at lægge mit dyrebare Brev om i Lommen paa min ny Frakke.
Dagens Ord