United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var gyldne Spænder med de Maagers Navnetræk sammensat af funklende Stene, og Kæder, hvor Slægtens eget Skjold vekslede paa de sammensatte Led med de Billers og Hvidernes Lillier. Der var Ringe og Baand til Armen og Rosetter til Atlaskes Sko. Saa rev Ellen pludselig Haaret ned, saa Fletningerne faldt om hendes Skuldre, og hun fæstede hurtigt et Par Kæder om Hoved og Hals.
Maanen skimtedes bag Grantoppene paa en Høide hinsides Floden; dens Lys naaede ikke endnu ned over Vandet, og man kunde ikke se Skibene; men Rækken af deres Lanterner med de lange Speilstriber bevægede sig langsomt som en Procession af gyldne Stave med store Knapper, anført af en Rubin- og en Smaragdstok.
Corpus Juris havde nemlig havt den samme gyldne Idee som jeg og taget alle Brædderne ud af min Seng, ganske som jeg havde gjort ved hans. »I er to store Børn begge To«, sagde Gamle, der kom ind for at hjælpe os op af den Mængde Puder og Lagener, hvori vi laae og væltede os. Men dette Dynebad havde den gavnligste Indflydelse paa os begge To, thi nu havde vi skaffet vor længe dulgte Harme Luft.
Den gyldne Viin mig kvæger Og gjør mig glad og fri; Men har jeg tømt mit Bæger, Saa er den Fryd forbi. Musik og lystig Sang Fornøier mangen Gang, Men Glæden svinder hastig alt med den sidste Klang. Nei, meer end lifligst Drue Og deiligste Musik, Jeg priser Elskovs Lue, Som til mit Hjerte gik. Den af et Ord blev fød Og flammed op til Glød, Men slukkes kan den aldrig, den brænder til min Død!
Saadan som en Elsker kan fra Fodens Saal til Tindingens skønne Bue føre sin søde Læbe langs den Elsktes ganske Legem, for, i Salighed, det alt at eje ... Saadan elsker jeg Dig saadan. Nej, jeg elsker Dig som Solen elsker Aftnens gyldne Skyer, der favner den og helt den favner, mens stolt, en sidste Gang, den hilser Jordens usle Herlighed og dør. -Du kan et andet, sagde Ladyens Søster.
Vi kjørte forbi den lille Høi, hvor jeg den første Dag, da vi kjørte fra Roskilde til Nøddebo, havde havt en Slags Aabenbaring, idet jeg havde seet en ung Mand sidde ved en ung Piges Side og trykke hendes Haand og i den rødmende Solnedgang see ud over Isefjordens gyldne Bølger.
Hendes Død havde klaret hans Blik, og han saa nu grant, at det i Grunden slet ikke var Monas Legeme , der fornemmeligst havde bundet ham til hende: det var hendes Sjæl ! Hendes rige, mangfoldige Sjæl , var det, der havde fyldt hans Dage med en April-Maaneds rigtskiftende Taarer og Sol! .... Ak, hvorfor kom man aldrig til Sandhedens gyldne Erkendelse, førend det var for silde ...!
I dette Øieblik opdagede vi begge et Bær, saa stort som et lille Kirsebær, og vore Hoveder stødte sammen; medens jeg endnu lo og ømmede mig, snappede hun Bærret, og strax derefter trykkede mine Læber et langt Kys paa hendes, medens mit Blik borede sig ind i hendes Øine, som blev ganske smaa, og i hvilke der inderst inde spillede et Glimt af de sidste gyldne Solstraaler.
Skydækket var splittet; her rullede det sig bort som massive sodmørke Røgmasser, hist opløste det sig som lysere Damp eller flød ud i tynde Taagelag. Foroven skinnede Himlen lillablaa igjennem, længer nede vare Lufthullerne sart grønne, og der aabnede sig gyldne Striber langs Horisonten i Vest.
Og meget mildt, næsten uhørligt, gentog hun de fremmede Ord, medens hendes hvide Hænder stadig var foldede over hendes Knæ: Jeg elsker Dig som Solen elsker Aftnens gyldne Skyer, der favner den og helt den favner, mens stolt, en sidste Gang, den hilser Jordens usle Herlighed og dør. Alle tav lidt. Saa sagde Lady Lipton: -Men oppe paa sit Billede har han skrevet det Vers, jeg elsker højest.
Dagens Ord