United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu kan han gaae op til Huusholdersken og lade hende give ham en Flaske Viin ovenpaa den Alteration. Ambrosius . Jeg takker skyldigst, naadige Herre! Jeg skal tømme den paa Herrens Velgaaende. Min Fader har tilladt, at I maa informere mig nogen Tid i Sang og Spil, om I ellers har Lyst dertil. Ambrosius . Jeg? Ja med Glæde, naadige Frøken?

Ikke sandt, Hr. Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller ikke? Captainen . Jeg takker ærbødigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen. Baronen . Er den af Jer Familie? Ja, saa behøver I jo ikke at genere Jer for at tømme Bouteillen.

Paa den engelske Flaade erholder Mandskabet hver Uge det, der tilkommer dem, og dermed kunne de da gjøre sig saa lystige, som Disciplinen forøvrigt tillader. Om Morgenen gives der Thee, om Formiddagen Kl. 11 Øl eller Viin; haves dette ikke, da Grog. Kl. 12 skaffe Folkene til Middag.

Baronen . Hold sin Mund og vendt til siden, har jeg sagt; ... Naa, Ambrosius, nu rask! Han kan jo i Nødsfald lave en Vise paa staaende Fod, det har han jo før viist Prøver paa. Ambrosius . Strax, naadige Herre! Jeg tænker just derpaa. Kammerjunker! det kommer om . Baronen . Ja vel, drik sig først et Glas Viin, Ambrosius, saa kommer Geisten nok over ham.

Hertil føies da gjerne et Glas Viin og Vand, Cognac og Vand, eller et Glas Øl, og man kan da bortfjerne sig med den rolige Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld.

Kammerjunker! Den naadige Herre er svært hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa sin Mund ... især naar han har Noget i Ho'edet. Claus . Drikker han? Jørgen . Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget. Claus . Naa, og saa mener du...?

Men et Glas Viin har du da sagtens Stunder at drikke med mig? Jeg har endnu en Flaske gammel Rhinskviin her, som Baronen selv har skjænket mig. Det er ligesom man saae Maanen skinne paa Vandet. Og saa dufter den aa! som tusinde Blomster. Naa, paa dit Velgaaende, Hans Lauritsen, og Lykke til vel overstanden Attestats! Den Bom naaede jeg da aldrig at komme over, den var for høi for mig.