United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa slog Ellen sin Arm om den Hvilendes Hals, og sagte som et Suk hvidskede hun, mens hun drog ham ind til sit Bryst: -Min Dreng, min bedste Dreng. Og længe modnes deres Læber. I de sidste Dage af September var Grevens vendt tilbage til Danmark. De havde tilbragt et Par Uger i Paris og nogle Dage i Kassel.

Inde i Huset saa han blot noget mørkt forsvinde ind under Vinduet. Gryden var vendt, men ikke et Menneske i Huset. Dagen efter gemte han sig igen, og atter kom der ud af Huset en Kvinde med en dejlig stor Top. Da hun gik ind igen, løb han efter hende og fik fat paa hende, inden hun kom ind under Vinduet. Og nu tog han hende til Kone. Hun var saa smuk, at hun lignede de hvide Mænds Kvinder!

Men nu har Gud jo vendt det til det gode, smilede han glad og vi kan begynde at bygge op igen, Du, Børnene og jeg ... For ikke sandt, Line, I vil tilgive mig ... I svigter mig ikke, vel? Nej ... stammede hun forvirret. Aa, hent dem! Hent Børnene! vedblev han ligesom henrevet af det ny, der gærede i ham Hent Børnene, kære Hustru, at vi kan glæde os sammen over det, der er sket ... alle!

Emmanuelo de las Foresas. -Er det Hr. Dupont, sagde han til Charlot. -Jo -Min Herre, sagde han. Det er vist en Misforstaaelse. De skal ikke paa Maskerade. Det er en Koncert. Vil De maaske være saa venlig at tage hjem og klæde Dem om. Hr. Emmanuelo de las Foresas vilde lige til at se personlig fornærmet paa Hr. Pasdeloup. Men Hr. Pasdeloup havde allerede vendt sig om. Hr.

Da dette var gjort, laasede jeg mine Kufferter, skrev et Brev til min Vært og vedlagde det Beløb, jeg skyldte ham, saa et til Barkston, i hvilket jeg bad ham være saa god at sende Bud efter mine Kufferter og passe paa dem, indtil jeg var vendt tilbage fra en Tur i det Indre.

... Ida vidste ikke selv, hvorfor hun tog Vejret saa langt, da hun havde vendt sig halvt og saá Knuth, der kom travende der, paa den anden Side af Kate. Hestene kom stadig nærmere, og Ida vilde lige til at hilse, da Kate Mourier holdt sin Hest an. -Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun, oppe fra Dyret, og de andre standsede som hun.

-Sofie, sagde Fru Brandt, der saá ned over det stille Bord: der er ikke noget dernede; som gjaldt det kun om at fylde i dem. -Nej, Tak, sagde Ingeborg, hvem Fru Brandt bød igen: vi spiser til Middag saa sent. Kroens to havde vendt Overkopperne.

Men der er maaske ogsaa dem, for hvem den lukker Døren, fordi de, naar den ikke er hjemme, ikke giver Stunder og venter ... til den kommer igen.... Moderen svarede ikke. Men lidt efter sang hun igen og da var hendes Ansigt vendt opad og blegt i Mørket; der kunde over det Ansigt komme noget, saa hun lignede den Korsfæstede : Ak, men Guds Faders Sol, den er barmhjertig, den rinder paany.

Aldrig er han ledig, men ingen jager paa ham, ingen belærer ham strængt om hans Gerning, hans Hænder er rigtigt vendt, og han lider af Ihærdighed.

-Hvad er der? spurgte Marschalinden, med Ansigtet vendt mod Excellencen. -Jeg skal til Brahes; og vendt mod Faderen sagde han: -Tag mine Kort. Hans Excellence gik ud. Ved Døren til Trappen ventede Brahernes Vogntjener, der, bleg, bøjede Hovedet over den store Krave. -Det haster, Deres Excellence, sagde han. -Jeg véd det, sagde Hans Excellence, der steg ind i Vognen: -Kør.