United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa læste hun igen: Du svigter mig du flyer mit Øjes Blik, Skønt ømt jeg kalder, Du vil ej mig høre; Du for min Hilsen lukket har dit Øre Og rækker bortvendt mig den bitre Drik. Det svinder hen min Sol til Hvile gik.
"De maa virkelig spise, Fru Weldon," trængte Dick ind paa hende. "Hvordan skal det dog gaa os alle, hvis Kræfterne svigter Dem. Jack bliver nok bedre saa snart vi naar den friske Flod, der skal føre os tilbage til Kysten. De maa ikke fortvivle; alt bliver nok snart godt, og vi naar sikkert i god Behold hjem fra denne eventyrlige Rejse. Men nu maa vi snart bryde op igen."
Men nu har Gud jo vendt det til det gode, smilede han glad og vi kan begynde at bygge op igen, Du, Børnene og jeg ... For ikke sandt, Line, I vil tilgive mig ... I svigter mig ikke, vel? Nej ... stammede hun forvirret. Aa, hent dem! Hent Børnene! vedblev han ligesom henrevet af det ny, der gærede i ham Hent Børnene, kære Hustru, at vi kan glæde os sammen over det, der er sket ... alle!
Omslaget faldt igen af hans Næse, og hun lagde det atter til Rette: Det Omslag ... sagde hun. Ja, det Omslag! gentog han begejstret Det store, store Omslag! ... Hent Børnene, Line, min Hustru, at jeg kan bekende det for dem! Jamen Nils ... forsøgte hun. Aa, Line, Line, saa svigter Du mig dog alligevel! sagde han smerteligt.
Anna svigter ikke, og hun vilde ogsaa blot blive ulykkelig, hvis hun gjorde det." "Jeg kan ikke lide saadan Tale, Flyge. Det vil jeg sige Dig, det kan jeg ikke. Jeg synes ligefrem, Livet ikke var værd at leve, hvis Du havde Ret." "Hvem siger ogsaa, at det er det?"
Jeg svigter ej paa Farens Dag! Foraeldrene var ude af Gaarden, men Tine blev staaende paa Trappen. Hun lyttede efter Jagthundene, der knurrede fra deres Skur. Saa smilte hun: hun vilde tage dem over det vilde glaede Skovrideren, naar han kom hjem. De var dog noget levende til at tage imod ham. Og hun gik over Gaarden og aabnede Doren til Loen og til Hundenes Skur.
Man forsøgte at tale om andre Ting, men altid endte man i de lange Pavser, der følger efter alle Spøgelseshistorier. „Kan I ikke synge en Sang?“ spurgte Datteren. „Jo, det skal jeg!“ sagde gamle Alina og rettede paa sig. „Jeg skal synge en Sang, som vi sang her ved Ikamiut, da jeg var Barn; jeg kan kun lidt af den, min Hukommelse svigter mig.“ Og saa gav hun sig til at nynne.
Chancerne kommer maaske lidt sjeldnere, end man kunde ønske, men ikke een af dem svigter. Systemet holder; man tænkte det jo nok, men det er altid rart at have Valuta i Lommen, som beviser det. Man gaar tilbage til Hotellet for at lægge Gevinsten af. Det er dog bedst, man tager til Nice den næste Dag; det begynder at blive lidt ængsteligt at bære alt det meget Guld i sin Kuffert.
Dagens Ord