United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og det var, som havde han med et tusind Øjne til at se hver Skønhed. Det var det fine Purr af et Haar langs en Tinding; en letdannet Runding af en Kind, en Hofte og et Liv at lægge sin Arm om; blot et Lys paa et atlaskesstramt Bryst det var nok til at friste ham. De Dage kom en svær Blondine til Hotellet.

Men naar til Slutning Rejsetrætheden dog gjør sin Virkning gjældende, og han endelig sent vender tilbage til Hotellet, er han i Grunden yderst forbauset. Han havde ventet at blive overvældet, blændet, berust, og det er helt andre Indtryk, han bringer med fra sin første Visit.

Men hun spurgte ikke, og han talte ikke mere. Udenfor Hotellet ventede de paa de andre, og de gik op sammen. Ellen opdagede, mens de ventede paa Théen, at hun havde tabt sin Vifte, maaske paa Trappen. Carl løb ned i Portnerlogen for at spørge, og Viften laa paa Bordet. Portneren gav ham den. -Det er maaske Deres Søsters Vifte? Den er just funden paa Trappen

Her paa Hotellet tror de vedblivende, at hun er paa Efterkur fra Vichy, som jeg sagde straks. Det glæder mig jo inderligt, at han kan være noget for Mine og Kate, som hun skrev, naar han blot ikke forsømmer sit Kontor. Om en Ting maa jeg bede Dig, at Du for Guds Skyld sørger for, at der stadig luftes i Lejligheden. Jeg vilde jo aldrig tilgive mig, om de fik saa meget som en Bronchit.

Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne og han fik ikke Violinen at se. Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen. Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen. Han vilde se den. -Jeg har solgt den, sagde Charlot. -Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen. -Ja. Charlot saá paa sin Fader.

Først da den endelige Sejr var vunden, da Republiken ved Marechalens Fald og Grévys Overtagelse af Præsidentskabet var traadt ind i sin legitime Existensperiode, først da begynder det politiske Skjær over Hotellet paa Boulevard Poissonniére at vige Pladsen for et mere literært.

Og vi drak grumme tidt i de tre Uger, vi blev der, den ædle Sangers Skaal, hvem vi skyldte Bekjendtskabet med dette Cap incomparable. "Bellevue" hed Hotellet, og til en Forandring passede Navnet engang.

Jeg er vis paa, at han ikke kan lide mig. "Maa jeg ikke køre Dem et eller andet Sted hen?" spurgte min venlige Værtinde, "eller hvis De ikke har noget særligt Sted at gaa hen, vil De saa ikke tage ud med mig?" Jeg sagde, at jeg vilde være meget glad ved det. Jeg følte mig saa forfærdelig ensom. Jeg vilde gerne saa længe som muligt opsætte at komme tilbage til Hotellet.

Grevinden talte Fransk og holdt ham paa denne Maade udenfor Samtalen, forresten syntes hun helt at have glemt hans Tilstedeværelse og ikke at ville ane hans Eksistens. Da de var blevet alene i Hotellet, spurgte William, hvem den Dame var. "Jeg var en Ven af hendes Mand," sagde Høg. Videre ikke.

Naa ja, siger de ved Kaffebordet, altsaa ikke værre med en Vesterhavsstorm! Men i det samme ringer Telefonen og fortæller, at der om Natten er strandet et Skib ikke langt fra Hotellet strandet og splintret. Hvadfornoget! raaber de. I Nat! De begriber ikke, hvorledes der kan hænde noget saa spændende lige ind paa Livet af dem, uden at de har hørt det mindste de laa dog vaagne længe.