United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Forresten følte jeg godt, at han slet ikke mente noget Alvorligt med al denne Snak, men at han fra først af kun havde villet vise, at han var Selskabsmand nok til ikke at forstaa min Spydighed og saa, fremfor Alt, brillere for Minna.
Grevinden havde bestemt selv set hende lille, rund; med en Opstoppernæse og lidt fremstaaende Øine. Laa paa tredie Sky tilvenstre i Orfeus Jo, hun havde forresten godt set hende en lille, fræk Tingest i Trikot. -At skyde sig Vand i Munden for en saadan Person Ellen havde ikke talt meget; hun gik og saa ned i Jorden og trak Parasollen efter sig. -Han har vel elsket hende, sagde hun. -Elsket hende.
Men jeg tænker nok, jeg skal faae kureret hende, naar jeg har havt hende et halvt Aars Tid endnu. Det er forresten curiøst nok, for det er accurat ligesom Pastorens Røde.« »Ja«, svarede Præsten. Jeg kunde see paa ham, at han alt for længe siden havde tabt Traaden, og at hans Tanker vare andensteds henne. »Ja den Røde blev Pastoren da trukken godt til Vands med.
En Dag havde Søsteren lagt "Rolla" ind i Bogskabet og tillod sig, da Broderen spurgte om den, at bemærke, at denne Bog forresten ikke var for Drenge. William blev rasende og sagde, at hun forstod sig vist ikke meget paa den Slags Ting hun skulde helst blive hos sin elskede "Jane Eyre".
Alt, hvad Penge angik, havde Spenner at raade med, og forresten var der aldrig meget med rede Mønt at gemme; det gik i Forretningen mere med Veksler, der var saa gode som Penge.
Jo, det kan jeg godt, og forresten kan du da ikke være bekjendt at være ængstelig for mig. Ængstelig? jeg ryster over hele Kroppen! Du kan heller ikke se rigtig nu. Jeg vil hente en Lampe. Nei, for Guds Skyld, lad mig dog i alt Fald beholde #den# Undskyldning.
Da de kom ud i Forhallen, sagde Karl: -Jeg kunde forresten godt ri'e imorgen. -Men nu kommer Knuth, svarede Kate. -Men saa kan han jo ri'e med, sagde Karl. Det blev en Aftale; og Karl gik. Fru Schleppegrell og Fanny vilde tage hjem med Sporvognen, og de andre karte i Drosken. De talte om Aline, og Generalinden sagde: -Vi dømmer hende jo ikke. Men Du, der er dog Ting, som man ikke fatter.
Han var atter stille, meget melankolsk, talte kun lidt og sov den største Del af Dagen. Stella hostede stærkt. Forresten blev de kun hjemme tre Dage, saa rejste de til Schweiz. Børnene blev sendte ud paa en Herregaard i Nærheden, og der blev intet af Rejsen til Sorø. Man tænkte ikke paa Forfædrene nu.
Da han havde udstaaet sin Straf, kaldte Næstkommanderende ham hen og tiltalte ham saaledes: "Hør, Hans, da Du nu har faaet Din Lussing, vil jeg blot sige Dig, at jeg ikke har Noget imod Dig forresten. Du er en flink Karl og Du skal faae en god Anbefaling men Du skal nu ikke kunne rose Dig af, at Du er den eneste Mand i Skibet, der ikke har faaet Tamp!"
Men hun havde, Ellen, en egen Maade at bære Hovedet paa, saadan lidt paa Skraa, med Nakken en Smule tilbage som var ældre end Aarene. Folk sagde, hun var et trodsigt Barn. Det var dog en Trods af en egen Art. Helt stilfærdig. Da ingen befalede over hende, havde hun forresten heller ingen at lyde.