United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er ikke den første af Døttrene, som har maattet vintre over. Henne ved Væggen gaar Knevren. Ungen skal op. Jeg siger Farvel og gaar ud i Loen. Det var den smukke Olga. Hun fik sig en Plads i Byen i et herskabeligt Hus. Et halvt Aar og en Maaned varede Festen, saa kom hun rejsende hjem. Hun ventede sig. Jeg mødte selv Moseper og hende ude i Skoven den Dag.
Majoren havde Tinka inde i en Krog, hvor hun hvinede af Latter. Ovre fra Loen horte man Folkenes Lystighed. -Jensen, en Polka, raabte Lovenhjelm og sprang op fra Klaveret. Lieutenant Jensen satte i paa Klaveret, og Lovenhjelm var ude over Gulvet med Tinka. Officererne trak deres Stole tilbage og flyttede ind imod Vaeggen for at give Plads. Gusta kom paa Gulvet og Tine; de dansede tre Par.
»See derovre ligger Loen og Stalden, dem kan Niels vise Dem«, sagde Andrea Margrethe, idet hun pegede over paa den modsatte Længe. »Men det kan vente til siden«, skyndte jeg mig at sige, da jeg slet ikke skøttede om at have Niels til Fører istedetfor Andrea Margrethe. »Lad os nu gaae ud at see Haven.« Men det var ikke saa hurtigt gjort at komme til Haven.
Det var tyst. Over Haven, over Markerne, over alle Enge skinnede Høstens Stjerner. Veninderne rejste, og Høsttiden kom, hvor de tunge Sædvogne rullede ind gennem Gaardlaagen, og Moderen og Tine sad paa Toppen af Læsset ved Siden af Pigerne, mens Børnene hujende boltrede sig i Loen, der fyldtes. Moderen sprang ned i Armene paa Lars og skreg: -Hold mig, hold mig!
Englaenderne var fra Gangen kommet frem i Doren og trykkede Alverden i Haanden: -Den troskyldige Glaede, den uskyldige Glaede, blev de ved at raabe. Lovenhjelm svingede Gusta over Gulvet. Tine gik de Fremmede forbi, stille gik hun ud i sit Kammer. ... I Loen var der stille og inde i Stuen holdt Musiken op.
Ih, men Gud, staar hun der, bitte Sofie? sagde Jens saa og stirrede forbavset hen mod hende og Hunden Jeg ha'de smen slet ikke fornummet hendes Komme. Som de smaa Tær dog kan liste! Jens er nok glad i Dag? Glad? Næ, jeg er Fa'eme ikke glad ! De Tider er forbi. Jamen Jens gik da og sang, saa det kunde høres helt ud i Loen. Sang? Jeg? Nej, det er Pin'de ikke Tider til at synge i.
Jeg svigter ej paa Farens Dag! Foraeldrene var ude af Gaarden, men Tine blev staaende paa Trappen. Hun lyttede efter Jagthundene, der knurrede fra deres Skur. Saa smilte hun: hun vilde tage dem over det vilde glaede Skovrideren, naar han kom hjem. De var dog noget levende til at tage imod ham. Og hun gik over Gaarden og aabnede Doren til Loen og til Hundenes Skur.
Lars og Daglejeren tærskede i Loen.... -Mo'er, sagde Herluf paa én Gang, midt som han laa over sin Billedbog, er du lykkelig? Moderen lo. Hvad den Dreng har for Idéer, sagde hun. -Ja, sagde hun saa og lod Sytøjet synke: jeg er lykkelig. -Naa, sagde Herluf blot og laa igen stille paa sin kuglerunde Mave over Billedbogen halve Timer. Vintersolen krøb ind til smalle Striber henover Gulvtæppet.
Inde i Bergs Stue blev Officerernes Nynnen til Sang. Og Baronen foer ud og ind. Hans Englaendere var komne i en Vogn. Berg talte ikke; han saa kun ufravendt og fast paa hendes Ansigt, mens de blev ved at danse og ovre fra Loen de hoje Hurraer lod igen. Saa stansede Berg et Nu beholdt han krampagtigt hendes Haender i sine.
Moderen rejste sig og de gik over i Loen; Lars og Daglejeren tog til Huen og tærskede videre, og Moderen satte sig paa en Bjælkekant med Fødderne højt op under sig og saa' til. Herluf krøb ogsaa op han dukkede altid frem bag Moderens Skørter og Søren tog Sæd op i den hule Haand og viste Fruen, hvor den skæppede.