United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
Intet Under at man derfor i England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit højeste Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet Kunsten at arrangere saadanne rent æstetisk set op til en her i Landet ukendt Højde og forøvrigt ogsaa som det altid gaar med den store Iver et godt Stykke ud over Maalet.
Ombord er han imidlertid en Typus paa Elskværdighed, barnlig i sin Glæde og nøisom i sin Væren; undertiden er han til nogen Forargelse for Underofficeren, der lærer ham Geværexercitsen, da Pegefingeren gjerne vil forlade Buxesømmen og Ryggen indtage den Stilling, som en lang Øvelse i at trække paa en Aare har givet den; men han gjør sig saa megen Umage, at det er umuligt at blive vred paa ham, da han forøvrigt er flink ombord og paa et Fartøi jo i sit Element.
Ganske vist, det var Vinterdage og isnende Paalandsstorm, gamle Folk paa Stedet sagde, de ikke i Mands Minde havde kendt værre Vejr, men han havde dog været i Luften før og forøvrigt altid ivret mod overdreven Indpakning.
Om selve Jernbanefarten er der forøvrigt ikke videre at fortælle, og hvad skulde der vel ogsaa være at fortælle om en Jernbanefart, hvor man den ene Gang kjører akkurat som den anden? Vi tre Brødre vare alene i Coupéen: Gamle og Corpus Juris satte sig hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at være synderlig conversabel.
Det er nok forøvrigt det, som man kalder at skumle, og Mange have forsikkret mig, at det er den største Nydelse, man kan have paa et Bal; dog kan jeg ikke sige, at jeg havde synderlig Glæde deraf, men maaskee det kom af, at jeg var alene derom. Ret længe fik jeg imidlertid ikke Ro til disse Betragtninger, thi Præsten kom hen til mig og sagde: »Hvorfor staaer De ledig paa Torvet, Nicolai?«
Da jeg aabnede den, stod der skrevet paa Titelbladet: »Lyriske Digte af Nicolai«, forøvrigt var den fuld af lutter tomme hvide Blade. »Hvad skal jeg med den?« spurgte jeg. »De skal naturligvis skrive den fuld af Deres Digte, som der staar paa Titelbladet, og saa lade den trykke, saa bliver De en berømt Mand.«
Jeg var noget skamfuld over min Uvidenhed, men heldigvis lagde Gamle sig imellem ved at sige: »Der siges ikke om de Nicolaiter, at de lærte, at man maa ikke tage til Ægte, og forøvrigt nævnes de ikke i Apokalypsens tredie, men i det andet Capitel.« »Her er Manden«, raabte Præsten, idet han traadte tre Skridt tilbage: »ὥδε ἡ σοφία ἐστίν: her er Visdom.
Altid naar vi er ude i Marken, og vi pludselig hører et Skud, siger de allesammen. Det var ham, der skød. Forøvrigt bor De alene omme i Huset ved Rødledsvejen. Ja, det er mit Hjem. Hvor bor De? Hos min Onkel og Tante nede paa "Sofies Minde". Jeg sætter mig ved Siden af hende og lægger Hatten fra mig. Over Stammen kryber en Skovsnegl.
Nu har De den jo forøvrigt tilbage i bedste Behold.« De saa paa hinanden. Kammerherren forstod ham med Et: Det gik jo aldrig an at røbe det fjærneste i en Assistents Nærværelse. Sagen maatte ende paa denne naturlige Maade: Panama-Gesandten bragte den undskyldende tilbage Punktum. I alle andre Tilfælde blev jo Ministeriet kompromitteret.
Jeg beklagede i mit stille Sind, at Corpus Juris ikke var tilstede: det vilde have frydet hans Hjerte at høre denne Forelæsning, skjøndt han forøvrigt ikke læste sine Aviser ganske paa samme Maade som Præsten og Peer.
Dagens Ord