United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kunde se Lord Roberts Øjenbryn trække sig op i et mere klagende Udtryk end nogensinde, medens han lod den smukke Sølvlysestage hælde og dryppede Stearin paa det bonede Egetræs Gulv. Hr. Carruthers stod ganske stille og satte Lyset tilbage paa Bordet. Hans Ansigt var kynisk, og han saá snarest ud, som om han morede sig.
Det var intet Under, at han blev forundret. Hvorfor han ikke ogsaa havde antaget mig for en Vagabond og var gaaet forbi, véd jeg ikke. "Ingenting," sagde jeg, saa godt jeg kunde, og forsøgte paa at trække min Hat ned over Øjnene. Jeg havde uheldigvis ingen Slør paa. "Jeg har blot været ude at spadsere. Hvorfor kalder De mig Evangeline, og hvorfor er De ikke i Northumberland?"
Og Niels Tjener grinte og aabnede Dørene til Spisesalen. Hendes Naade og Baronen sad allerede ved Bordet og ventede. De talte ikke sammen og undgik at se paa hinanden. Og Drengen Julius, som stod med Ryggen til henne ved Anretterbordet, turde næppe trække sit lille Vejr af Frygt for at nedkalde Himlens Lyn over sit vandkæmmede Hoved.
Qvam sprang ned, for Reservelægen kom ud: -De kan gerne lade Patienten trække lidt frisk Luft, sagde han; han var allerede ved Døren til Kvinderne. Qvam gik bagest; han rystede paa Tærskelen sine Ben i de hvide Sportsbukser, som vilde han ryste Støvet af sine Fødder. Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, nænsom Maade at løfte dem op i Sengen.
Hun lokker dem hen til et Sted, hvor Jorden ikke kan bære. Der var saa stille, at man kunde høre dem trække Vejret. Han snappede som for at faa Luft. Ingen tør gaa derud. Hun saa hen paa de andre, som tavse hørte til. Hvis det ikke var for det ..., han gik et Par Skridt frem, at det Hele var saa barnagtigt, skulde jeg gærne gaa ud og hente den hvide Dame. Han stod som i dybe Tanker.
Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius næste Morgen bragte Brevet. Han stod lidt og saá paa Brevskabet, med halvrynket Næse, far han aabnede det og læste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa klædte han sig paa. Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog han sig med Pisken over Laarene: -Fruentimmerne tænker s'gu ogsaa altid saa urimelig længe over hver Ting.
Nu lægger jeg Mærke til, at det begyndte at trække op; Himlen var bleven en hel anden; men da jeg var gaaet ud for at plukke Kvaner og var meget lysten efter dem, gik jeg blot videre uden at bryde mig om, hvad der gik for sig i Skyerne.
-Min Herre, sagde han, Skandinavien er en Lystrejse det er en Rekreation. Berg spurgte, hvad Hr. Franz bragte iaar. Hr. Franz bragte en Buket en Stjerne-Buket, desværre, det er det eneste.... -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz med et Suk, de Tider er forbi, hvor man bød paa et Program med seks Numre. Og han begyndte at trække et Par Reklamer frem, idet han talte om den københavnske Presse.
Menneskene derude, Pøbelen, de vilde jo trække paa Skulderen af os og ynke og le os ud ... kanske ogsaa nogle af dem vilde føle Medlidenhed! Men vi, som er født over Hoben, min Dreng, vi gamle Slægter, som har et Navn, vi skal bevare for Snavs og Søle, vi bryder os ikke om Medlidenhed!
Han vilde dog sige til Margrete, at man ikke gjorde Ret i at danse med alle og enhver, og at man helst skulde sige Nej til Hoff ... Han vilde ligestraks efter første Dans trække Nina til Side og sige det, saa kunde hun ... Margrete kendte naturligvis ikke Hoff, og saa var det dog virkelig rigtigt det var jo ligefrem hans Pligt, naar Margrete kom saa meget hos dem, at sige det og sørge for, at hun ikke dansede med et Menneske, som nej, som man ikke dansede med.
Dagens Ord