Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. maj 2025
De grinte da ogsaa af det paa Kontoret. Aa i Dag vil den gamle Naade si'e det til Sønnen? spurgte Maren. Den døvstumme nikkede: Ja, ja! Hva' Fa'en mon han saa gør? spurgte Søren. Han skyder Greven! skrev Stasia. Jeg tror snarere, han tærsker Konen, mente Maren. Det bruger man ikke i di Klasser! skrev Stasia. I snakker! sagde Søren pludselig. Lad os heller faa en Skaal Kaffe til!
Der gaar sgu Pastoren og Hendes Naade oppe! sagde Proprietæren og pegede op gennem Bøgealleen Mon de har været derinde? sagde han og slog med Hovedet ind mod Hytten. Hæ, hæ! grinte Forpagteren Ja Pastoren er jo en Ildhund, hvad de kvindelige Behageligheder angaar! Den er sgu osse god til det ! nikkede Proprietæren Gamle Hannibal tog sig mangen god Tørn derinde.
De unge begyndte, men ingen kunde gøre „Støvlemanden“ noget; alle Kuglerne røg tilbage. Han hang deroppe med Ryggen mod Bramraaen og grinte af alle deres Anstrengelser. Saa blev to meget gamle Matroser kommanderede frem. De skottede til hinanden og saa forlegne ud, for de havde vist aldrig nogen Sinde i deres Liv fyret en Bøsse af.
Maren rejste sig og gik derhen. Jeg synes, det er no'et klejnt, det, du kommer med i Dag, Stasia? sagde hun til Datteren og synede et Kræmmerhus fyldt med malede Kaffebønner. Den gamle passer jo paa Daasen som en Bindehund! skrev Stasia. Og Broderen tog Tavlen og læste det højt. Hæ, hæ! grinte Maren og stak Næsen ned i Kræmmerhuset. Men godt lugter det sgu!
Ovre ved Rækværket havde alle Herrerne vendt Stolene ud mod Sværmen, og Konsul Møller sad halv salig og lod sin Serviet dingle langt ned fra Rækværket over Mængden, ligesom om han anglede. -Det er Fiskene , sagde han og grinte af sin egen Vittighed, saa han var lige ved at gaa ud over Rækværket, og en hel Del Provinskolleger lo med, til der pludselig blev ganske stille og man tav genert.
Stasia forstod hvert Ord, hendes Moder og Broder sagde til hende. Og hun skrev næsten lige saa hurtig med sin Griffel, som et Menneske kan tale. Hæ, hæ! grinte Maren. Naa saaden; saa er Porten fri. La' mig se? sagde Post-Søren og tog Tavlen. Ja, di to Naader enes jo ikke godt, sagde han saa, da han havde læst, hvad der stod. Nu begyndte Kedlen henne paa Ildstedet at spytte ned i Gløderne.
Og Niels Tjener grinte og aabnede Dørene til Spisesalen. Hendes Naade og Baronen sad allerede ved Bordet og ventede. De talte ikke sammen og undgik at se paa hinanden. Og Drengen Julius, som stod med Ryggen til henne ved Anretterbordet, turde næppe trække sit lille Vejr af Frygt for at nedkalde Himlens Lyn over sit vandkæmmede Hoved.
Hun kunde sgu lis'godt ha' hedt Nikodemus ! grinte Maren. Og Johanne fastslog sin Paastand fra før: Ja, hun er grangivelig det, de kalder en Munstrum! Men pludselig gjorde hun et Par smaa stive Hop henad Landevejen, Lig-Johanne, og drejede rundt og slog ud med Armene: Skal vi smage paa Mosten? spurgte hun saa og trak Romflasken frem.
Jamen nu er han jo da blit gammel. Gammel? grinte Stine. Hæ, det er li'som med Juleøl: jo ældre det bli'er, jo værre sprutter det! Længe endnu vedblev disse to hæderværdige Kvinder at tale skønne Ord om deres arme Præst.
Der er nogen, der si'er, at du kan spaa, Maren! Hi, hi! grinte den gamle er der no'en, der si'er det , bitte Frøjken? Jaja, ka'ske det aa har sin Rimelighed da! Kom nu, Baby! Vi kommer ned til dig en af Dagene, og saa skal du spaa os! raabte Karen, medens Frøkenen trak af Sted med hende op ad Gaarden til.
Dagens Ord
Andre Ser