United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !


Siden har jeg aldrig røget den Tobak, og nu, da jeg lugter den, er det akkurat, som jeg igjen sad dèr paa Hjørnet af Gaasetorvet og Smedestræde hos min skikkelige Mester Storch.« »Næhsiger jeg, og var lige ved at tabe Piben. »Jo, gu min sæl er det saasvarer han. »Men saa har du jo været i Lære hos min egen FaderJa, vil De nu tænke Dem! og da vi kom til at snakke rigtig sammen, kunde jeg ogsaa nok huske ham, skjøndt han havde lagt sig et stort Skjæg til, et rigtigt Hannemann-Skjæg .... Naa, jeg gav ham en Kardus af Tobakken, men det kunde jo lige saa godt have hændet sig, at jeg var kommen til at give ham en varm Kugle.

Maren rejste sig og gik derhen. Jeg synes, det er no'et klejnt, det, du kommer med i Dag, Stasia? sagde hun til Datteren og synede et Kræmmerhus fyldt med malede Kaffebønner. Den gamle passer jo paa Daasen som en Bindehund! skrev Stasia. Og Broderen tog Tavlen og læste det højt. , ! grinte Maren og stak Næsen ned i Kræmmerhuset. Men godt lugter det sgu!

Han bliver ved at snuse og saadan aande ind. »Det var som Fandensiger han saa. »Hvorfor detsiger jeg, »lugter den kanske af Svovl?« »Nei, paa det Lavsiger han paa meget ordentligt Tydsk; »men jeg vil være hængt, om det ikke er Altstädter Ziegel-Tobak, som du ryger.« »Saa bliver du ikke hængt den Gangsiger jeg. »Hvor kjender du ellers Altstädter Ziegel-Tobak fra?« »Jo, den skulde jeg da nok kjendesvarer han saa, »for jeg har været to Aar i Altstadt, den Gang da jeg reiste paa Professionen, for jeg er Uhrmager.

Skindet er som Silke at føle paa. Men den lugter stramt. Paa Hovedet i Posen, alle Sporene slettes ud, der er Plads til en ny i den samme Saks i Nat. Engang jeg røgtede Sakse, sad der kun en Benstump tilbage i en af dem. Den Gang var det lykkedes. Der var Blodspor i Sneen et Stykke. Det var alt, hvad jeg nogensinde har set til den.

Idet jeg gaar forbi Vinduerne ind til Halløj Mettes Stue, ser jeg, at hun har fremmede. Bag Potteplanterne faar jeg Øje paa en stor Hat med røde Moreller. Og jeg hører dem tale derinde. Jeg gaar forbi Gangdøren og ind ad Køkkenvejen. Det er et lille Køkken med hvidt Trækgardin for Vinduet. Gulvet er almindelig Brolægning. Her lugter varmt af Kaffe og Mad.

En Dag, da der som sædvanlig var Møde, og Profeten talte om sine Aabenbaringer, gik han ind i Huset for at høre derpaa. Han fortæller, at da han kom ind, slog en underlig Lugt af Orm op i Næseborene paa ham. „Hvorfor lugter I alle sammen?“ sagde han til dem, da han gik, og søgte dem aldrig siden. Men min Bedstemoder har fortalt mærkelige Ting om, hvad de foretog sig hos Habakuk.

Jeg tager det Lommetørklæde, som Du tabte forleden Dag ude i Entréen og ikke kunde finde igen, og lægger over mit Ansigt og drømmer om Dig, lige til jeg falder i Søvn, det lugter saa dejligt af din Parfume, og nu har jeg selv købt mig en Flaske Violette Russe ude hos Matrejalist Ingerslev.

Og saa lugter her altid saa friskt af vaad Jord og grønne Blade. Du ser saa kev ud. Skyd Skidtet op i Livet, Farlill. Joe. Mette har i lang Tid siddet og set paa mig. Jeg ved at hendes Øjne har fulgt hver eneste Trækning i mit Ansigt, og jeg har ladet mig betragte uden at se igen. Du maa ekk faa hinner. Æ de' Tanten, de' æ galt med? Tanten! Ja, hun skal hae en anden. Hvor Fanden ved du det fra?

Sørine var begyndt at gaa rundt om sit Herskab og se beundrende op og ned ad hende, og nu slap det ud: Hvor er Jomfruen dog skjøn i det Tøj! Ja ... Og nu skal man til at sjove igen. Sørine snusede Luften til sig: Og som Jomfruen dog lugter! Ja ... Men gaa nu ud til dit Arbejde; jeg kommer, naar jeg har skiftet. Sørine gik. Klokken var seks. Det var snart Nadvertid ...

Lange kradsede sig i Hovedet: Han véd, hvad det kommer an paa: at ta'e Sanserne; sagde han, det er det. Han bøjede Manken helt ind til Professoren og blinkede: der var altid saadan en inderlig Fortrolighed over Lange, naar han bredte sig paa et Yndlingsemne: -Ham lugter man saagu, sagde han og snøftede let. -Ja Professoren læste desværre kun Revue des deux Mondes i »Læseforeningen«...