United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Paa den yderste Dag staar Menneskesønnen i de Dødes Rige ... Han rækker mig Haanden. Den er valen og vaad at tage paa. Jeg kan slet ikke føle hans Fingre. Han er dyngvaad. Jeg ser op af ham. Fra neden og lige op i Øjnene hænger Sneen i et tykt Lag. Hans Skæg er tungt og klistrer til Frakken. Jeg faar ham ind i Køkkenet. Han bliver staaende paa Maatten.
Bygge Rede, pille Fjererne af Brystet for at polstre dens Vægge, ligge Time efter Time, føle Moderlykken gro for en skønne Dag at mærke en vaad Plet mod den bare Hud, mærke et lille, levende Væsen putte sig bort for at søge Hjælp. Jeg kigger ned i en gammel Pil, jeg gaar forbi. Den er hul helt igennem. To onde Øjne møder mine, og en arrig Væsen lyder op imod mig.
Hosten kom og rystede hende; hun fo'r op i Sengen, det var, som hun skulde slides sønder. Agnes støttede hende. Katinka var vaad af den kolde Sved. -Tak, sagde hun, Tak. Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeomhænget saa' hun paa Agnes' Ansigt, saa rundt og stærkt, og Hænderne, der gik saa resolut over Sytøjet. -Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt? -De skulde sove, sagde Agnes.
Saa løb Mathilde lige paa Marie Pige i Gangen: -Men er Fru Mathilde her? Marie Pige kaldte aldrig sit Herskab andet end Fru Mathilde. -Ja-a, sagde Mathilde, der saa, naar hun blev greben, strax blev aldeles forfjamsket jeg vilde kun føle, om min Kaabe ... var vaad endnu efter Regnen.
Stille som et Skib glider den bort i Taagerne over Bøgenes rolige Hav. Hvor den har staaet, ligger endnu dens varme Gødning, og Fluerne samles om den. Deres Summen høres helt ind til Land. Jeg rejser mig. Et Øjeblik har jeg sovet, siddende med Ryggen mod en Træstamme, jeg fryser og er vaad af Dug. Blaasort ligger Mosevandet. En hvid Taage stiger fra dets Dyb. Det ser ud, som om det kogte.
Der gaar et slemt Slid af Kræfterne ude paa Fangstpladsen. To Mand tager ud i Jollen med Vaaddet, der ligger opskudt i Bunden. De ror seks-syv Hundrede Favne tilsøs og stikker stadig ud paa det Tov, hvis ene Ende er fastgjort paa Kutteren, og til hvis anden Ende det 60 Favne lange Vaad er fæstet.
"De har det jo meget hyggeligt her, det er meningsløst af Dem at tage bort," sagde han. Jeg rejste mig fra Gulvet og gik hen til Vinduet og tilbage igen. Jeg véd ikke hvorfor, jeg blev saa bevæget; jeg fik en pludselig Følelse af Hygge. Verden derude saá saa vaad og trist ud. "Hvorfor siger De, at De gerne vil have, at jeg skal gifte mig med Dem, Hr. Carruthers?" spurgte jeg.
Han var vaad og fortumlet men havde dog Klarhed nok til øjeblikkelig at springe ind til Klitkanten og bjerge sig et Stykke op, inden Havet kom. Han gravede med Hænderne i det kolde Sand, greb hidsigt for sig og pressede paa med Knæerne. Stadig #gled# der Sand under ham, alligevel avancerede han og naaede Toppen gispende som en overanstrængt Svømmer. Men hvor var Fiskeren?
Og medens han laa paa alle fire i det rindende Vand og undrede sig over, hvorfor Elven havde saa travlt, og hvad det egentlig var, den vilde fortælle, randt hans Bevidsthed bort med det rindende Vand. Himlen hang som en vaad Svamp, og Vandet sivede og sivede fra den ned over Jorden.
Der bliver saa stille i Stuen en Tid. »Akke-ja«, sukker Konen endelig, »saadan en stærk Mand, han var, at det skulde gaa ham saadan!« Den gamle Redningsmand passer stadig sit Bødeværk. Nu og da løfter han sine store Øjne mod Konen; hun nikker til ham og glatter sit tynde Haar med en Haand, der er vaad af Taarer. Og lidt efter snakker de videre, de to hyggelige Gamle, om de svundne Tider.
Dagens Ord