United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hans Mund blev smal, hans Øjne blev kloge og klare, og hans Tanke kold, mens han stræbte mod sit Maal, Krogen. Det var drøje Aar, fulde af Slid og Slæb. Det var triste Aar, fulde af Sorg og Græmmelse. For det er haardt at leve, naar man ikke længer er ung, og Verden er falmet, og man har Maalet givet, og Maalet er en Krog. Men han havde stridt sig igennem og havde naaet Maalet.

Læreren baxede lidt med ham, men det hele Udbytte, han havde af sit Slid, var, at de andre Børn lo af Idiotens tossede Svar. Saa opgav han det og lod ham skøtte sig selv. Han mødte i Skolen hver Dag og fulgte med, saa godt han kunde, men han var akkurat lige saa dum, naar han gik hjem fra Skolen, som naar han kom, og saadan gik det Aar efter Aar.

Hun har bøjet sig ned og faaet fat i Hjulbøren, og paany gaar det fremad med kroget Ryg og spændte Arme. Donten det evige Stræb og Slid har igen slugt hver Tanke i hendes Hjærne. Men i det Øjeblik, da hun stod derovre og talte Klokkernes Klemt, følte hun maaske noget af det, som gør Sindet blødt.

Her er Pariserens forjættede Land. Et Hus og en Have i Banlieuen er Endemaalet for al hans Stræben, den lokkende Belønning for et Livs Slid, Lykken saa stor, som han kjender den. For at naa den arbejder og arbejder han og paalægger sig alle Savn. Selv efterat hans Bedrift har gjort ham til en velstaaende Mand, lever han i et Hul uden Luft og Lys, under sig ingen Luxus og ingen Hvile.

Der gaar et slemt Slid af Kræfterne ude paa Fangstpladsen. To Mand tager ud i Jollen med Vaaddet, der ligger opskudt i Bunden. De ror seks-syv Hundrede Favne tilsøs og stikker stadig ud paa det Tov, hvis ene Ende er fastgjort paa Kutteren, og til hvis anden Ende det 60 Favne lange Vaad er fæstet.

Saadan sad han med sine Øjne skjulte under den grønne Skærm, en Olding af Skikkelse og Tanker, brudt af Slid, gennem-forbrændt af Spiritus fra Tiden, før han blev »vakt«, og #nu# en troskyldigt lallende i de helliges Flok.

Maaske var den bleven daarligt behandlet af de sorte Indfødte i Afrika, for skønt Tom og hans Kammerater kun viste den Venlighed, sluttede den sig dog ikke til nogen af dem. Kaptajn Hull lovede de stakkels skibbrudne, der havde mistet alt, hvad de ved fem Aars haardt Slid havde sammensparet, ved "Waldeck"s Forlis, at føre dem med til Kalifornien, hvorfra sikkert Hr.

Tre Kroner og femoghalvfjerds for en silkeforet Overfrakke, det er jo Røverkøb! Naa, Kristian Poulsen, bli'er det til noget? Første ... anden ... tredje Gang! Fi-re Kro-ner! ... Bum! Slid Frakken med Helsen! ... Eller lad den sy om til Deres Svigermoder, hun har vist godt af at blive silkefoeret! Publikum klukkede og vred sig af Latter. Et nyt Nummer blev raabt op ...

-Ja Gud ske Lov, imorgen er det forbi, sagde Adolf, der fortalte om sit Slid; han havde ikke sovet otte Dage og Nætter for at lave skandinaviske Dekorationer til Spisestuer og tegne Æskulaper til Menuer: -Nogle Snese Spisesedler, sluttede han, og syv Kotilloner. Lange lo: Naa ja, sagde Adolf. Dans maa der jo til, naar man er mange sammen.

Der gaar Folk hjemme midt i Fyrrerne, som ikke duer paa en Kutter længer. En har Muskelsvind i sine Hænder, en anden Seneforstrækning i Haandledene, en tredje Lændegigt, en fjerde og flere til har faaet Brystsyge altsammen af dette forfærdelige Slid med Aarerne, som vort nuværende Fiskeri kræver. Med en Havn ved Skagen kunde vi komme ind paa andre Fiskemaader«. Saadan er den evige Klage ombord.