United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han havde jo desuden Besøg ; han maatte sidde der, Kvarter efter Kvarter; og maatte tale om ligegyldige Ting og høre paa Middagsreferater fra tykmavede Etatsraader mens han sad i Dødsskræk for hele Existensen Nej derinde kunde jeg ikke være. Ofte gik jeg oppe i Spisestuen rundt om Bordet lange Tider. Det var som det dulmede. Mo'er kom ind. -Hvad er der dog, Kristian? sagde hun. Du piler rundt.
En Dag kom de vandrende hjem til Byen igen. Hun havde et lille Barn med sig. De gik til dem, de kendte. Først til hans Far og Mor. Nej, det nyttede ikke noget, at de Gang efter Gang fortalte dem, at det jo var Kristian og Hanne. Kristian og Hanne! De er døde. Vilddyrene aad dem en Dag, de var gaaet ud i Skoven uden Forlov. De var tørstige og bad om en Drik Vand.
Billederne kom op, og de Gamle, der allerede havde Overtojet paa, satte sig igen paa de to Stole og saa op paa Heltene fra Isted og paa "Kongen". Tine var gaaet ud og kom ind med et fjerde Billede. Det var et Portraet af Kong Kristian som Tronfolger i Hestgardens Uniform, der havde haengt i et af Gaestekamrene.
Nej er det dig at man skulde træffe dig her.... -Nej men du gode det er Kristian -Ja i egen høje Person nej, at man skulde træffe dig -Men saa kom dog og sæt dig, Mand saa nær jeg ikke havde kjendt dig.... -Det tror jeg, naar man føjter saadan om som du saa har man let til at glemme sine gamle Venner. -Nej, min gamle Ven tvertimod, saa husker man dem just.
Saa skrev han Vers i sine ledige Timer; de var ikke gode, men skønt en Minister under Kristian VIII havde en Del at bestille, skrev han saa stor en Mængde, at han maatte gemme sine Produktioner i Klædekurve. Han havde arvet mer fra Moderen: han var lige saa ødselt givende som hun og lige saa heftig. Desuden var han en forfængelig Mand, der holdt af at ses og at nævnes.
Saa blev der en Pavse, og hver tænkte paa sit, maaske paa det samme. Og uden næsten at vide det, sagde jeg: -Véd du Kristian vi er ikke mere unge nu. -Tredive Aar. -Ja tredive Aar -Og du du er jo blevet "berømt". -Ja det er bleven sagt af en Rus i et Lørdagssold efter to. Men jeg vilde hellere være atten Aar.... -For at opnaa hvad? -Opnaa hvad? Ingenting af det, jeg har naaet du.
Kun Kammerherren og Provsten horte mer; de andre gik op og ned, rodblissede, afbrydende, med hinanden om Halsen, talende i Munden paa hverandre, om tusind Ting, Haeren, Generalerne, Tysken; og pludselig skaeldte de Kongen, Kong Kristian. -For han har ikke Danskens Hjerte i sit Bryst. Det var Postmesteren, der skreg det forst, og der blev et Raab.
Dagens Ord