Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Han blev vaad paa begge Sider af Næsen og snøftede af Medfølelse, mens han sad og stirrede ind i Taagen, hvor Ungdommen hvirvlede rundt og rundt som store, røde Klatter, der kom og forsvandt og atter kom. Og han saa til Siden ud over mægtig store Snemarker, hvorover Stjernerne lyste mat. Forunderligt. Forunderligt med de Stjerner. De var som ordnede i Rækker, i lange, lige Rækker over Snemarkerne.
Da vi saa fik Doktoren hentet til Kokken, og der blev gjort lidt Oplivningsforsøg, bare for en Sikkerheds Skyld, saa syntes vi, der var ligesom lidt Tegn til Liv, og saa blev vi ved at rumstere med ham, vi børstede ham under Fødderne og gned ham med Brændevin paa Brystet, det plejer at være godt, og vi skønnede ogsaa, at nu begyndte han at røre sig, saa skal A lige love for, at Doktoren blev ivrig, han smed sin Frakke og arbejdede med Kokken, til Sveden gjorde ham saa drivende vaad, at man skulde tro, det var #ham# og int Kokken, der havde været i Havet ... Naa, han kom jo da helt til Live omsider, Kokken.
De ejede en uendelig Omhu for Føret og de medførte bestandig Paraplyer af Hensyn til Mulighed for Regn. -Kære Du, sagde de til Moderen, en vaad Strømpe paa saa meget som en halv Time, og man kan ha' sin Bronchit, der varer i Uger. Moderen, der under Efterkur-Besøget var hvid af Angst, sagde Ja til alt og gik i Barège-Kjoler.
Højt i Linden sidder en enlig Stær og fløjter. Henne i Skovkanten kommer min Hund gaaende. Han er vaad og tilsølet. Hovedet ludende og Halen hængende. Ribbenene er skarpt spændt ud under Skindet. Kom kun nærmere, jeg har set dig. Han er standset. Har ogsaa faaet Øje paa mig. Skulende lister han forbi hen til Brændehuset. Han har en lang, blodig Flænge over Næsen. Det var i Nat.
Hvis Knøsen nu sad der og døde for ham, inden der kom Hjælp. Han strakte Haanden ud til Siden og fik fat i en iskold, vaad Haand, der laa i hans som en død Fisk. Store Gud, om han nu sad og døde for ham. Eller maaske han allerede var død. Han følte op over den kraftløse Arm og naaede op til Ansigtet. Det var vaadt og klamt som Haanden og hang bøjet ned mod Brystet.
Jeg sov og sov meget længe, men da jeg saa skulde til at aabne Øjnene en Fugl var det ikke, det var Menneskestemmer! Og saa Stormen, der peb! Jeg drejede mig om paa Maven og saa fire Mennesker; tre af dem havde hvide Anorakker, den fjerde var min lille Søster. Hun brast i Graad, hun begræd mig allerede. Jeg var saa vaad som en druknet Kajakmand.
Dagens Ord
Andre Ser