United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
De skulde holde Stillingen ved Elben, indtil den store Hær af udskrevne, som Kejseren kaldte under Fanerne i Frankrig, var rede til at hjælpe dem med at gaa over Floden endnu en Gang. Kavalleriet var i en jammerlig Forfatning. Mine Husarer laa i Borna, og da jeg første Gang inspicerede dem, brast jeg i Taarer ved Synet af dem.
De to Kyllinger var i Sørgeslør som to Enker. Louise-Ældst lagde Vedbend-Kors paa Kisten. Agnes sad ved Siden af Gamle Pastor. Hun hørte ikke Sangen og slog ikke Salmen op. Hun sad kun og stirrede med duggede Øjne paa den dejlige Kones Kiste. Sangen døde hen. Gamle Pastor stod op og gik frem. Da Bai saa' ham staa der foran Kisten med foldede Hænder, brast han i Graad og hulkede.
Saa løb han ned til Husene igen, løftede sin lille fireaarige Broder op til sig, kyssede og omfavnede ham, trykkede ham krampagtigt ind til sig og raabte ham ind i Ørene, at Samuel var kommen bort, og at han aldrig mere kom tilbage. Den lille, som ikke forstod, hvad det skulde sige, blev bange for Broderen og brast i Graad.
Og idet hun slog Hænderne for Ansigtet, brast hun ud i en krampagtig Graad, som hun forgæves søgte at dæmpe og flygtede tilbage ind i Dagligstuen. Døren blev staaende aaben efter hende. Herredsfuldmægtigen saa sig hjælpeløs og forpint omkring. De andre Herrer havde diskret trukket sig ud paa Stentrappen foran Huset.
Naar en eller anden af Tilhængerne uden nogen som helst Grund følte Trang til at græde, brast hele Forsamlingen i en forfærdelig Graad, og de græd, saa Snottet stod dem ud af Næsen, og de slyngede det op paa Væggene, der efter en saadan fælles Graad kunde være ganske slimede. Men naar saa pludselig en i Forsamlingen slog sig paa Maven og gav sig til at le, gjorde alle de andre det samme.
Det var længe siden, han havde taget saa fast eller ømt om hendes Haand. -Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet ikke sige det: -Det værste, de kan gøre, er da at gi'e mig min Afsked. -Det manglede blot, brast det ud af Karl.
Onkel Frantz er død i Aftes, lille Frederikke ... sagde Fru Line saa. Er Onkel Frantz ...! Saa er Tante Karen da henrykt! Hvad siger Mor? spurgte Charlotte, der igen var optaget af Spillet Det er Dig , der skal slaa, Minka! Og Minka slog til sin Kugle, saa at Fru Uldahl maatte hoppe for ikke at faa den over Fødderne. Pigebørnene brast i Latter.
-Madam Jensen er her, brast det ud af »Naaden«. Mathilde rørte sig ikke, skønt hun forstod, at det var Nettet, de nu trak sammen om hende. Generalinden følte sig uendelig lettet, da hun saa' Madam Jensen, der havde biet i Spisesalen, komme frem i Døren. Generalinden rejste sig og kyssede sin Datter paa Panden ligesom til en Velsignelse.
Hans Ansigtstræk havde faaet dette gamle, tidlig visnede Udtryk, der er ejendommeligt for Krøblinge eller Barn, der skal dø tidligt, han var meget mager og gik altid bøjet, med ludende Hoved. Dog saá det ud til, han kunde vokse sig køn. Nina og han var næsten altid sammen, og de stærke Baand, som de fælles Sorger havde bundet, brast ikke.
Susanna kunde næppe bære Stenene længere, hun rystede af Træthed, hendes Kinder blussede som Purpur af Anstrængelse. Et Stykke inde paa Østergade slog hun for første Gang de store blanke Øjne op og straks brast hun i Graad og stod stille. Da lettede Jerck uden at mæle en Stavelse Byrden ned paa Jorden og støttede sig ventende til sin Kæp.
Dagens Ord