Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Hør Nicolai«, vedblev han, idet han pludselig vendte sig om imod mig, »De har bestemt spist Lidt af den igaar, da de var inde i Hønsehuset.« Nu kunde Andrea Margrethe ikke tvinge sig længer, men brast i Latter. »Hvad skal det betyde?« spurgte Præsten, og nu var der ikke Andet for mig at gjøre end at gaae til Bekjendelse.
Han begyndte at indrette sig nye Værelser, han kælede for den tænkte Pragt, bredte sig i al den fantaserede Blødhed. Men saa pludseligt brast Fantasierne sammen, og hans Tanker begyndte forfra. Han vilde ikke gaa til sine Bekendte, han vilde gaa til Fremmede, laane Pengene af en rig Mand. Det blev atter halvt fantastisk, han besøgte den rige Mand og fik Pengene
Hidsig blev hun ved at tale, pegende paa Gardinerne, der var graa, paa Gulvtaeppet, der sledes bort, paa Bordene, som var stovede skaeldende foran den blege Berg, som forte de knyttede Haender op og ned foran sit Bryst uden at kunne tale til hun pludselig brast i Graad: -Aa, nej, aa, nej, men ingen staar det ud, ingen staar det ud, jamrede hun, mens hun graed.
Da lagde han sig tilbage og brast i Graad, skjalv som et Straa i Vinden, han foldede Hænderne og knyede mod sin Skæbne, Taarerne løb ham salt ind i Mundvigene. Hen paa Formiddagen kom der et Menneske ind til Axel, en lille brun Mand, der kaldte sig Zacharias. Han var omrejsende Badskær og holdt tilfældigvis til paa denne Egn. Da Axel saa ham, fik han øjeblikkelig bedre Mod.
Men hendes Sønner skævede sky til hinanden og flyttede nervøs paa Fødderne. Og endelig brast det ud af Hans, den ældste: Du kan jo li'saagodt sige det straks, Mor ...
-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de skulde staa Last og Brast. Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra Sofaen og tog imod Ida paa Dørtærskelen i Kabinettet: -Det var da pænt, De vilde komme.
Men Fru Karen, der var inde i sit, vedblev: Har Du og din Mand været derovre? Hvor? Paa Ravnsholt ... nu han skal til at dø? Vi kender ham jo næsten ikke. ... Hvis din Mand er hans Executor! Ja ... Er han da det? Det véd jeg virkelig ikke, Tante Karen. Fru Uldahl satte vredt Tænderne i en ny Makron, saa at den brast med et Knæk: Du er ganske umulig, lille Rositta!
Jeg vilde tage Bogen, men hun snappede den, glattede lidt paa de krøllede Blade og lukkede den inde i Bogskabet. Du Stakkel! og saa maa du undgjælde! Ja, ligesom jeg ser op Klask Og vi brast i en ustandselig Latter. Den Gamle vaagnede det havde allerede givet et Sæt i hende, da jeg fik Bogen i Hovedet. I gjør jo et Spektakkel, Børnlille! saa at Vægteren snart maa komme herop, sagde hun.
Greven rødmede som en Bachfisch og stirrede næsten forvildet paa sin Kusine: Gjorde hun Nar af ham? Haanede hun ham? Havde hun ham til Bedste? Men Baronessen vedblev smilende at holde hans Øjne fangne. Store, store Barn! sagde hun og lod igen sine hvide, bløde Fingre dvælende glide ned over hans Kind. Lille, lille Kig-in-der-Welt! Da var det, at alle Taager brast, og at Grev v.
Priorinden stirrede et Øjeblik, som om hun ikke forstod. Saa faldt hun henover Sengen med et Skrig og brast i Graad. Frøken von Salzen græd ogsaa, stille og hjælpeløst, som de gamle græder.... Lidt efter lidt stilnede Graaden, og holdende hinanden i Hænderne, begyndte de at overlægge med graadkvalte Stemmer.
Dagens Ord
Andre Ser