Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. maj 2025
Han havde for et Par Timer siden fornægtet Lykken nu blev han atter En af dens Troende. Kun var denne Lykke ikke noget, der maaltes ud i Alenvis, ikke en Sum af stille dvælende Tilfredshed, knap en smuk Drøm. Den var et Glimt, et Sus, et Jag af Ild. Men kun den kunde gribe den, der ikke kendte Frygt, ingen muldne Betænkeligheder, ingen klamme Skrupler ...
Men saa vendte Schønaich sig og hilste. -Det var smukt, sagde han. -Ja saa smukt ... De sagde kun de to Sætninger blidt og begge dvælende. Og han hilste igen, og Vinduet blev lukket. -Ellen vaagnede saa glad den næste Dag. Hun havde haft Uret nu vilde hun gøre den god igen. Hun vilde ikke være indladende men ialfald høflig. Foreløbig skulde hendes Fader gøre den gamle General en Visit.
Men de kunde ogsaa flamme op og straale med en Ild som af sorte Diamanter i Maaneskin. Og han havde en egen dvælende Maade at slaa Blikket ned paa, at skjule det bag de lange, mørke Øjenvipper, idet han lod dem synke langsomt, stille, lydløst som Sommerfugle, der dør. Hans Haar var blaasort og blødt med en egen fed Glans i Skyggen og hængte i løse, bevægelige Lokker om hans Hals og Pande.
Greven rødmede som en Bachfisch og stirrede næsten forvildet paa sin Kusine: Gjorde hun Nar af ham? Haanede hun ham? Havde hun ham til Bedste? Men Baronessen vedblev smilende at holde hans Øjne fangne. Store, store Barn! sagde hun og lod igen sine hvide, bløde Fingre dvælende glide ned over hans Kind. Lille, lille Kig-in-der-Welt! Da var det, at alle Taager brast, og at Grev v.
Huus saa' i Gluggen ved Siden af det samme Billede. -Har De været der? -Ja to Maaneder. -At sejle #der#, sagde Katinka. -Ja til Sorrento.... -Sorrento. Katinka gentog det fremmede Navn sagte og dvælende. -Ja, sagde hun at rejse. De gik ned langs Gluggerne og saa' ind paa Billederne ved Siden af hinanden. Regnen faldt svagere mod Taget tilsidst kun dryppende Draaber.
Dagens Ord
Andre Ser