United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Klaprende gik det bort, ud i Mørket. -Hm, sagde Katinka, saadan gaar vi ind i Aaret. De havde staaet tavse lidt. Hun lænede sig op til sin Mand og strøg Haaret mod hans Kind. Bai var ogsaa grebet af Situationen. Han bøjede sig ned og kyssede hende. Toget bruste langt borte. De vendte sig alle og gik ind. Huus var gram mod Dyret, da han kørte hjem i Slæden.

Og blev til Drømme, der førte ud langt borte, hvor hun knap vidste. Der havde ogsaa været mere stille hos dem i den sidste Tid. Huus kom ikke saa tidt mer, nu i Foraaret. Der var saa meget at gøre, sagde han. #Naar# han kom, var han ogsaa saa uens i Humør.

Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen ud, og de drak alle et Par Snapse af den ægte Rom i Theen. Lille-Bentzen blev saa salig, at han løb over paa sit Kammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet paa mange Stumper Papir, bag paa gamle Tariffer og Regnskaber. Han læste højt, saa Bai slog sig paa Maven af Latter. Katinka sad og smilte med Huus' fine Sjal om sig.

Og det blev lysere og lysere, mens Lærkerne begyndte at synge. Huus holdt saa meget af at se det blive Morgen, sagde han. Han havde fortalt, hvordan det var paa Bjergene, naar det blev Morgen. Det var som et mægtigt gyldenrødt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og halvt af Roser om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som Øer i det store Hav....

Togføreren, en smækker Yngling, stram som en Husar i de elegante Nederdele, gav Bai to Fingre og sprang op paa Trinet. Bonden blev ved at skrige og skændes med Konduktøren, der hang paa Brædtet. Og alle Ansigter paa Perronen saa' et Øjeblik efter Toget, som rullede bort.... -Hm, det var det, sagde Præstefrøkenen. Hun gik ind i Gangen med Fru Bai. -Min Forvalter, Hr. Huus, sagde Hr.

Deilige Stuer, syv Alen høie, med prægtige Malerier paa Væggene og svævende Basun-Engle oppe under Loftet. Jeg mindes godt, jeg har været der i min første Ungdom til Dands og Assemblee. Hvad mener du om at boe i sligt et stateligt Huus? Abigael . Saamænd, det kunde være artigt nok. Geheimeraadinden Naar det blev smukt udstyret med Mobilier og andet Huusgeraad?

-Svært højtideligt derinde ikke? brød Bai Tavsheden. Hen mod Middag var de i Bøgeskoven og tog ind i Vogterhuset. Bai sagde: Det gør godt at række sig. Man maa strække Benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et Træ. Huus hjalp til med Udpakningen: De har saa nemme Fingre, Huus, sagde Katinka. Marie gik til og fra og varmede Krukkerne op i hedt Vand inde i Køkkenet.

Hun nikkede til Bai og lo ad alle de Ansigter, som drejede rundt. -Sikken Stimmel, sagde hun. Man saa' bort over alle Hovederne. De kørte anden Gang. Grib Ringen, sagde Katinka og bøjede sig frem over Huus. -Pas dog paa, sagde han og tog om hende. Katinka smilede og bøjede sig tilbage. Ansigterne begyndte at svømme ud for hende.

-Ja, sagde Katinka, I kunde gaa lidt, mens jeg pakker. Huus og Bai gik hen ad Vejen. Bai gik med Hatten i Haanden og havde det varmt af Heden og den gamle Portvin. -Ser De #der,# Huus: #der# har De Ægteskabet, min Fa'er, sagde han. Saadan er 'et og ikke anderledes.

-Aa, pyt, sagde Agnes til Huus, man kender det: De har naturligvis haft Tømmermænd ... Derfor har De været usynlig i tre Dage.... -Og vi har ventet Dem.... -Igaar vilde Fru Bai slet ikke lade os faa Kaffen, fordi vi skulde vente paa Dem. Katinka saa' ned i Jorden, men hun stansede ikke Agnes. Det var hende, som hun selv fik ham sagt, hvorledes hun havde ventet ham.