United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Byen var kommen til Ro, og Mikkel vaagede som det dybe Sus, der bliver i Ørene, naar al anden Lyd er forstummet. Natten var fuld af Duft fra de duggede Haver. Det var meget lyst, Maanen var ved at komme, det lysnede i Øst over Haverne. Der kom nogen oppe i Gaden. Mikkel hørte Skridtene nærme sig, han troede først, det var Vægteren. Men snart skelnede han Sporeklirren.
Naar Taagen har ligget tung og hæmmende et Par Døgn, kommer der gerne en frisk Blæst og fejer den væk. Da smælder atter Søen mod den stenede Strand, Natten bliver støjende, og man kan ligge timevis vaagen i sit Værelse og fylde sig med alle de stridende Lyde fra Hav og Vejr ... Man venter et mange Dages Sus og Brus, men allerede om Morgenen kan Vejret være løjet af.
Hvor det var længselsfuldt hvor det var smukt ... Det lød saa klagende, saa dæmpet, mildt ... saa steg det, og steg det og klang. Ellen stod pludselig op, urolig ... Hvor Tonerne slyngedes sammen hvor de jublede op aa man fik bankende Blod. Saa vildt det lød Indtil det igen klang saa sorgmodig mildt ... Det var som Granernes Sus nede ved Moders Grav ... Ellen græd.
Ude fra Markerne kommer de med Vinden, Grenenes Netværk fanger dem og faar dem til at bruse et Sus fra de evige Riger. Men ude paa den anden Side Skoven er det bare et ensomt Fløjt igen, et langeligt Suk over de nøgne Marker. Sievald, du maa ekk være vred. Stemmen er frygtsom, som vover den knapt at give Ordene Lyd. Et arrigt Grynt er Svaret. Forsigtig drejer jeg en Smule paa Hovedet.
»Nu er det ude med os,« tænkte Styrmanden, som tog Roret og surrede sig. Men da der snart efter blev lidt mindre Sus i Vejret, bestemte han sig til endnu en sidste Gang at forsøge at naa Land. Regnen stilnede af, og et Fyr kunde ses paa Land; det maatte man stævne efter.
Begge knækker sammen, den sidste netop i det Øjeblik, da der var begyndt at komme rigtig Sus i Svingfjererne. Nogle enkelte Dun i Luften fortæller hvor højt, de naaede. Det giver Blod paa Tanden. Hunden jager hver eneste Tue af og halser hver Gang, han faar Øje paa noget. Jeg springer omkring, hvor jeg bedst kan komme til at skyde.
Han havde for et Par Timer siden fornægtet Lykken nu blev han atter En af dens Troende. Kun var denne Lykke ikke noget, der maaltes ud i Alenvis, ikke en Sum af stille dvælende Tilfredshed, knap en smuk Drøm. Den var et Glimt, et Sus, et Jag af Ild. Men kun den kunde gribe den, der ikke kendte Frygt, ingen muldne Betænkeligheder, ingen klamme Skrupler ...
Endnu Vinteren igennem havde af og til en Iling af Attraa, et Sus af hede Ønsker kunnet jage gennem hans Sjæl, naar han var sammen med Anna. Nu var alt sligt forbi. Her ude var han helt i Ligevægt og uden Længsler af nogensomhelst Art. Og med en vis Glæde mærkede han selv, at han begyndte at blive fed og magelig.
Giovanni saá fremme foran sig Buret, hvor Løverne gned sig sammen i Flok. De begyndte at gaa. Han fulgte Batty. Blikket holdt han ufravendt paa den hvide Trappe. Batty steg op og slog hurtigt Slaaen fra; et Nu betragtede han Giovanni og gik ind. Da de igen var ude, hørte Giovanni Bifaldet som en drukken Mand Blodets Sus. De arbejdede hver Aften. Løverne var kælne og logrede som Hundehvalpe.
Indtil de ogsaa blev trætte af det og nøjedes med at lytte til det evige Sus af Vinden i det store Træs sagte gyngende Grene. I saadanne Timer dalede der ned over Flyges Sjæl en stille og mæt Tilfredshed. Han syntes, at en saadan mild og sval Forlovelse uden Attraa var Kærlighedens eneste gyldige Maade. Den var som en sagtmodig Plantevækst under en blaa Himmel.
Dagens Ord