United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det blev helt mørkt. Giovanni blev siddende og hørte den sagte Rallen fra Buret, hvor der blev stille lidt efter lidt. Han syntes, det hele var saa græsselig elendigt, altsammen. Han tænkte paa saa mange sørgelige Ting. Han tænkte paa de lystige Brolæggere, som i et Aar alle havde kastet sig ned paa Gaden og var døde der paa Stenbroen.
Lamartine: -Men Hvide føler det jo ikke, sagde hun. Der lød et Pappegøjeskrig inde fra Stuerne. Det var "Poppe", der vaagnede ved den stigende Temperatur og skreg sit: Fortuna fortis , ud gennem alle Værelserne. -Dæk dog til for det Dyr, sagde Hendes Naade. Fortuna fortis , skreg Pappegøjen, til Selskabsdamen havde faaet Buret dækket og igen var vendt tilbage.
Saa snart Giovanni blev rask, begyndte de paa Prøverne. Batty bedøvede Dyrene og lod Giovanni følge sig ind i Buret. Løverne var dvaske, der var ingen Fare. Naar en Løve gned sin varme Krop langs Giovannis Ben, løb som en Kulde hen over hans Hud, ellers var han rolig. Tavse arbejdede de mellem de knurrende Dyr. De prøvede tre Uger.
Løverne greb det knurrende og sled det itu og slugte det. Giovanni saá paa de hvide Tænder i Kødet. Han satte sig paa Manegen og ventede. I Halvmørket gned Dyrene sig som Skygger rundt i Buret. Ubevægelig stirrede han hen, hvor Løverne flakkede uroligt rundt; de skubbede sig op ad hinanden med korte Brøl.
Armene faldt ned. Han lyttede til Bruset af Stimmelen og Skrigene, der døde bort indtil der var stille. Saa rejste han sig. Hans Ansigt var stift og gult som et Ligs. Han saá Løverne, der listede rundt om Battys Lig, og staaende foran Buret affyrede han to Skud og aabnede Døren. Løverne gned sig skulende langs med Stængerne, og lempeligt løftede Giovanni Liget ud.
-Ja, men hun maa dog poleres. Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afværgende Bevægelse med Haanden: -Hun har en ganske egen Maade at sætte sig paa i en Stol og saadanne. Men paa det kender jeg jo Mourier med sine dristige Idéer. Fru von Eichbaum dækkede sit Kniplebrædt til, mens hun sagde: -Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag? -Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge.
Blodet rislede fra Gulvet i Buret piblende ned paa Jorden til en stor Pøl. Han kaldte paa et Par Staldkarle, og de kom tøvende. De rystede over hele Kroppen. -Tag ham, sagde Giovanni. Karlene bøjede sig ned og tog Liget. Men den ene slap Taget. Han besvimede saa lang han var paa Jorden.
-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: -Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: -Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. Men Ida hørte ham ikke.
Cirkus laa tom og mørk. Forestillingen var aflyst. Giovanni tændte to Staldlygter og gik ind i Manegen. Buret stod med sine Skodder paa samme Sted som om Morgenen. Han gav Drengen en Drikkeskilling og lod ham sætte Kødet fra sig; langtsomt tog han Skodderne fra og stillede dem i Kreds op ad Manegen. Saa viklede han Lagenet op og kastede Kødet ind, Stykke for Stykke.
Paa Amfiteatrets Bænke vred Kvinder deres Hænder. Staldmestrene brødes med Giovanni midt paa Jorden. -Luk luk Buret! skreg der Tusinde. Løverne gik logrende rundt om Battys Lig i den tomme Cirkus, hvor alle Blussene brændte. Giovanni sad paa en Kasse ude i Gangen. Fraaden faldt fra hans Mund ned paa hans Bryst. To Artister holdt hans Hænder. Da Kammeraterne slap ham, rørte han sig ikke.
Dagens Ord