United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad mig angaar, havde jeg ogsaa nok at gjøre med min Embedsgjerning og med at dygtiggjøre mig til den ved nye Studier, og jeg smigrede mig ikke med at kunne spille nogen Rolle i Videnskabens Verden, men under ethvert grundigt og selvstændigt Studium aabner der sig af sig selv nye Syner.
De kan love ham hundrede Pund kontant, hvis han gaar ind paa Deres Forslag, og De maa bringe ham med tilbage, enten han vil eller ikke, saa hurtig De kan. Jeg skal møde Dem ved den sydlige Port. Bank fire Gange og host saa; det skal være Signalet, og saa snart jeg hører det, aabner jeg Porten.
Over Gulvet falder Maanelyset. De hvide Gardiner blaffrer for Natvinden. Lis. Jeg har taget begge dine Hænder. Dit Hoved ligger mod min Skulder. Saa meget har jeg at fortælle. Jeg aabner alt for dig. Timerne gaar, du lytter. Læmpeligt gør du din Haand fri, glider ned paa Gulvet foran mig og støtter dit Hoved mod mit Knæ. Jeg skal være Mor. Ganske stille ligger du. Siger kun denne ene Sætning.
De nye Udsigter, der aabner sig for ham, og Lysten til at tilegne sig det nye Livs Rigdom, dette er det, han har fælles med de Andre, og som sammenknytter dem alle. 186 vare vi, der bleve Studenter i 1836. Jeg betragtede dem alle som Kamerater og mange af dem som Venner, hvem jeg var lykkelig ved at faa en Samtale med.
-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: -Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: -Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. Men Ida hørte ham ikke.
Saa hørte hun Frøken Petersens Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne paa "A". Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, han skrev, saa langsomt som han prentede dem. -Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu.
Der bankes tre Gange med en middelalderlig Dørhammer, og en sortklædt Kvindeskikkelse med krusstrimlet Kappe og en Lygte i Haanden viser sig derpaa efter et Kvarters Forløb med en stor Jernnøgle, som aabner Indgangen til Templets Forhal.
Der er ingen Folk at se, de er alle i Marken. Det er Høstens Tid. Hele Familien er samlet oppe i Stadsstuen til Eftermiddagskaffen, da jeg kommer. Bøsse og Taske hænger jeg fra mig i Gangen. Hunden bliver ude i Gaarden. Jeg banker paa og aabner raskt Døren. De ser alle hen paa mig, da jeg træder ind. Samtalen er gaaet i Staa ved min Banken.
Men den næste Morgen, naar man vaagner, er det Altsammen gaaet af En som en Sygdom, der er ovre. Man aabner Vinduet paa vid Gab. Hvilken Friskhed, hvilken Sol, hvilken Skjønhed! Og hvor det ligger roligt og hvilende der Altsammen og smiler En imøde, som det vilde sige: Nu forstaar vi hinanden, nu hører Du mig til. Man nynner et Vers og klæder sig paa og gaar ud. Ingen Mennesker er oppe endnu.
Over Middag gik Bøddelen i Gang med endnu en Del overbeviste Kættere og Landsforræddere. Det blev en saare stille Dag. Dagen syntes mere karrig og kort end ellers, paa en Gang lavede den til Aften, uden at det var bleven til mere. I sin Undergang flammede Solens Baal igennem, og alle Skyerne gled fra Himlen som et Øje, der langsomt aabner sig.
Dagens Ord