United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik om Dagene ind i hans Værelse og hun søgte om et Billede, et Brev, et Tegn fra »hende«. Hun aabnede hans Skrivebord med én af sine Nøgler og hun undersøgte hvert Papir og hver skreven Linje for at finde et Bud, for at vide, hvem hun var: Det var bedre, hun vidste, hvem hun var. Men hun fandt intet for der var ingenting.
Gamle, der sad ved hendes Side, saae ogsaa usigelig lykkelig ud; i den ene Haand holdt han sin Pibe, der var gaaet ud som sædvanlig, i den anden holdt han et Knippe Nøgler, med hvilket han uafladelig raslede, som om han paa denne Maade vilde accompagnere de Tilstedeværendes Tale. Ogsaa Corpus Juris, der sad ved Siden af Andrea Margrethe, syntes at være i et udmærket Solskinshumør.
Halvt i Knæ modtog Priorinden dem igen. Hendes lange Sørgeslør flød ned over Puden og dens Nøgler. -Aa ja aa ja, hørte man Gamle Salzens stille Selvsnakken gennem Salen. Brandkoret faldt ind nede fra Gaarden. De blæste Bryllupsmarschen af "En Skærsommernatsdrøm" paa syv Horn.
Hun tænkte kun: -Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: -Profossen er her, hviskede hun. Det gav et forskrækket Ryk i Ida. -Hvor? hviskede hun. -Paa "A". Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne.
Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv den allermindste Ting. Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. Man hørte Portørens Nøgler rasle gennem Gangen, mens han lukkede først heroppe, saa dernede.
-Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok? Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de hørte Stolesædernes lystige Smæk og Kontrollerens Nøgler i Logernes Døre og fra Gangen al den glade Skubben og Summen. Ida skød Skuldrene velbehageligt op, mens hun rystede Armene ganske lidt: -Aa, sagde hun, det er første Gang, de spiller Stykket. -Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved'et.
Og da han engang imod Sædvane havde aflaaset sin Skrivebordsskuffe, prøvede hun, medens han var i Marken, alle sine Nøgler i Laasen, indtil hun fandt en, der passede. Og hun blev ivrigere og ivrigere i sin Samlermani, saa at til sidst Spændingen ved disse Tyverier næsten blev hende »Sensation« nok.
Hun hørte gamle Frøken von Salzens uafladelige: "Aa ja aa ja" og bøjede Hovedet op og ned og blev ved at føle Læberne mod sin Haand. Rigsgrevinden af Waldeck, Priorinden, gik frem over Gulvet mod Baldakinen. Hun bar Klostrets Nøgler paa den røde Pude. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina syntes, Gulvet gik i Bakke og Dal, da hun bøjede sig ned og berørte de gyldne Nøgler.
Og da jeg så ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og han lagde sin højre Hånd på mig og sagde: Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler. Skriv derfor, hvad du så, både det, som er, og det, som skal ske herefter.
Saa hørte hun Frøken Petersens Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne paa "A". Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, han skrev, saa langsomt som han prentede dem. -Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu.
Dagens Ord