United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han løb ud paa en lille Baadebro og svingede aldeles meningsløst med sin Hat, raabte saa højt han kunde, knappede Frakken op, saa Stormen kunde slaa ind paa hans Bryst han var fortumlet, beruset og ellevild. William rendte i Søgangen længe efter, at det var blevet mørkt. Dagene gik.
Før i Dagene var der jo Strandinger fra Efteraarstid af næsten evig og altid; der er gaaet mange Skibe og Folk væk her under Kysten, og ingen har nogentider vidst af dem at sige. Sommerdage, naar der blev slet Hav og Lavvande, kunde vi se dem fra Jollerne, det ene Vrag efter det andet, som stak op af Revlerne; det var slemme Steder at færdes paa for os.
Nils mumlede en hel Mængde om Vorherre og Egesborg, medens Hofjægermesteren slæbte af med ham om Vorherre og Egesborg og Onkel Joachims Elfenbensstav ... Det, der mest pinte Fru Mona i hendes »Trældomsstand«, som hun i bitre Stunder kaldte sit Ægteskab, var, at der intet »skete«. Hun begærede Begivenheder, og her randt Dagene den ene til Ende som den anden.
Alle Dagligstuer i Residentsen havde "Aakander paa Vand". Desuden var Hendes Højhed Hertuginden sulten. Hendes Højhed Hertuginden nød regelmæssig et Maaltid hveranden Time. Prinsesse Maria Carolina gjorde Kompliment for sin Mama. Dagene gik; den ene som den anden. Hendes Højhed havde Timer; og Hendes Højhed havde Fritid og spadserede med Mademoiselle.
Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!" Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Og snart krympede hun sig sammen, svøbt i Tæppet, og klynkede saa sagte; og snart syntes hun, hun skulde kvæles under Smerten, og hun vred de oprakte Hænder, og Fingrene ilede fortvivlet gennem det svedige Haar. -Hvilken Elendighed Himmel dog hvilken Elendighed. Hun blev siddende opreist. -Ja saa maa Dagene ... blive som Sandet.
Og Drengene var raske paa Hænderne for at faa Klæderne paa sig og komme ud af Garderoben, hvor Papa Bedini i Raseri rev sig Haarene af Hovedet, siddende foran sit Spejl. De rejste rundt fra By til By, uden Forandring. De øvede om Dagene og arbejdede om Aftenen. I Tidens Løb fik de en ny Elev de købte et kønt Pigebarn etsteds i Böhmen. De boede altid sammen og lejede tre Stuer.
Hun gik om Dagene ind i hans Værelse og hun søgte om et Billede, et Brev, et Tegn fra »hende«. Hun aabnede hans Skrivebord med én af sine Nøgler og hun undersøgte hvert Papir og hver skreven Linje for at finde et Bud, for at vide, hvem hun var: Det var bedre, hun vidste, hvem hun var. Men hun fandt intet for der var ingenting.
-God Morgen, sagde de, og tog stille Hatten af for Præsterne. -God Morgen, god Morgen, sagde gamle Fangel. Men Solen kunde staa højt og Pastorerne blev ved at spille. Dagene blev kortere og kortere, og paa Træerne tyndedes Bladene og de allersidste Roser frøs langs det hvide Hus. Paa Væggen mod Syd hang kun Druerne fulde og store. Moderen saá til dem hver Dag.
Og mens hun støttede Hovedet i sine Hænder, sagde hun langsomt: -Jeg vilde ikke være lykkelig. Aa nei Dagene vilde blot komme og gaa, gaa og komme Hun taug og sad ubevægelig. -Og jeg da? sagde Carl sagte. Hun saa paa ham: De vilde leve med de andre. Hendes Stemme var mild og lav. Lidt efter sagde hun: -Ja ... det var det bedste. Han talte ikke mer.
Dagens Ord