United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Aa, De véd det jo, min Go'e, sagde Frøken von Hartenstein, det er jo #Sorgen#: Grace #har# hun jo aldrig ... Og naar hun saa #ler#.... Frøken von Hartenstein vilde ikke udtrykke sin Beklagelse. Hofdame Komtesse von Hartenstein lo aldrig uden diskret, bag sit Lommetørklæde. -Det er ikke enhver, som har l'air du trône , siger Mademoiselle Leterrier.
Ellen lukkede Bogen og stadig med pillende Fingre, Hovedet dukkende, begyndte hun forfra, udenad. Hun plaprede nogle Vers og saa pludselig op. Taug, og blev siddende ufravendt stirrende paa Mademoiselles Bryst. Et Jocelyn arrivant Mademoiselle vilde hjælpe hende: Et Jocelyn arrivant Men hun stammede, holdt op ... Et Jocelyn ...
La pelouse Votre altesse le sait .... Oui mademoiselle la pelouse . Frikvarteret dernede var omme. Klokken lød og Barnestøjen døde hen med en travl Summen. Mlle Leterrier og Maria Carolina var naaet til Enden af Terrassen. Vajsenhuset laa lige dernedenfor.
Véronique kom ind for at forsøge paa at overtale mig. Jeg saá saa bleg ud, sagde hun, hun var bange for, at jeg var blevet forkølet, hun var i en af sine "gamle Moder" Sindsstemninger, hvor hun sommetider opgiver tredie Person og kalder mig " mon enfant ". "Aa, Véronique, jeg er ikke blevet forkølet, jeg er kun vildt lykkelig!" sagde jeg. "Mademoiselle er uden Tvivl fiancé med Hr. Carruthers.
Hun læste søvnigt nogle Vers; naar hun blev rettet, sad hun og legede med sine Fingre. -Jeg ved ikke, om ma petite hører efter, sagde Mademoiselle. Ellen svarede ikke, blev bare ved at læse. Mademoiselle tog nervøse Tag til Haaret, sagde: -Nei De forstaar ikke Skønheden. Ellen pillede. Kan De det udenad.
Komtesse von Hartenstein sad ovre hos Mademoiselle Leterrier. -Min Go'e, sagde hun, det er Nerverne ... Men hvem der #lider#, min Go'e det taler man ikke om ... Højheden har #Indfald:# Igaar #gik# vi hjem fra Theatret #Gik?# -Ja min Go'e, vi gik; Højheden sendte Vognen bort ... #Det# Slæbeskørt #har# jeg haft min Nytte af.... Komtesse von Hartenstein beskrev ikke, hvad hun led.
Og naar Fablen var ude, bøjede Hertuginden, hendes Moder, sig let fremad: -Godt, sagde hun, meget godt. Og Maria Carolina nejede, mens Hertuginden, hendes Moder, let berørte hendes Pande med sine Læber. Maria Carolina traadte tilbage. Og Hertuginden strakte Haanden ud til Kys for Mlle Leterrier, og hun sagde igen: -Det er jo meget godt, Mademoiselle.
Claus. Ikke meer, end I fortjener, Mademoiselle! Abigael . Saa maa Monsieur Ambrosius altsaa være Prinds Theseus, eftersom han holder den anden Ende af Traaden i sin Haand ... Men hvem er saa Uhyret? Giv mig Garnet! Abigael . Hr. Kammerjunker! I glemmer vist, at jeg er tilstede? Lad I kun Prinds Theseus beholde Garnet, jeg er vel tilfreds med hans Tjeneste. Claus . Hæ, Prinds Theseus!
Ellen rørte Drikken med Læberne. Ellen holdt flere Aftner Drikken lige stærk, gjorde den først langsomt svagere. Faderen blev ved med sit: Ikke for stærk min Pige, ikke for stærk, det er jo ellers bare Vand, jeg skyller ned. Og saa en Morgen fandt hun en tom Cognacsflaske skjult i hans Seng. Hun kæmpede ikke mere; hun vilde nu kun forsøge at skjule: dække, for at Mademoiselle intet skulde erfare.
Maria Carolina var meget kejtet og kunde aldrig finde sig til rette med sine Arme, som var lange, med meget røde Haandled. De hang og dinglede, som var de løse. -Armene, Deres Højhed, Armene, sagde Mademoiselle Leterrier. Og Hendes Højhed fo'r sammen, og Armene strittede krampagtigt, Albuerne var spidse som Syle. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var i sørgelig Grad uden Gratie.
Dagens Ord