United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun gik hjemad, begyndende forfra paa den samme Tankegang. der endte med samme Spørgsmaa Dag og Nat. Om Formiddagen, naar hun vidste, Konstantin ikke var der, gik hun ud paa Victoriaetablissementet under Paaskud af at søge ham; og hun gik gennem Salene, op ad Trapperne og langs ad Gangene, som maatte hun kunne finde i Murene selv de hemmelige Porer, hvor Guldet rislede bort i dette Hus.

Ellen lukkede Bogen og stadig med pillende Fingre, Hovedet dukkende, begyndte hun forfra, udenad. Hun plaprede nogle Vers og saa pludselig op. Taug, og blev siddende ufravendt stirrende paa Mademoiselles Bryst. Et Jocelyn arrivant Mademoiselle vilde hjælpe hende: Et Jocelyn arrivant Men hun stammede, holdt op ... Et Jocelyn ...

»Hvoromspurgte Corpus Juris, idet han pludselig holdt inde med sin Marsch og standsede foran mig. »Om det, som jeg nu har fortalt Dig.« »Ja Du maa undskylde, men jeg var saa optagen af mine egne Tanker, at jeg slet ikke har hørt, hvad Du har sagtJeg maatte da begynde forfra igjen, og Corpus Juris skjænkede mig nu større Opmærksomhed.

Da de havde været ved alle Husene et Par Gange og skulde til at begynde forfra igen, blev det dog de gode Folk for meget, og der gik straks Bud til Præsten, at han skulde komme og mane dem væk. Og da han kom i sit gejstlige Skrud med Salmebog og Bibel under Armen, gik de ud over Markerne. Bare gik og gik. Hele Byen stod tilbage paa Møllebakken og fulgte dem med Øjnene.

Naar jeg da er færdig, kjører jeg endnu samme Dag med Jernbanetoget Kl. til Roskilde nei det er sandt, Examen ender jo først Kl. 4, nu vel, saa tager jeg med Aftentoget Kl. 7; Kl. 8 er jeg i Roskilde der skaffer jeg mig en Hest, og saa har jeg en mageløs Ridetour i den stille Sommeraften langs Roskildefjorden Skridt for Skridt rider jeg med tankefuldt Sind indtil jeg nærmer mig Præstegaarden, da sætter jeg pludselig i Galop: Alle fare til Døren ved det dundrende Hovslag, jeg svinger mig af Hesten og fortæller, hvordan det er gaaet mig, og saa siger jeg ja hvad jeg saa sagde, fik jeg ikke ret udtænkt, thi hver Gang jeg kom saa vidt, vendte mine Tanker om til Roskilde, hvor jeg bestiger Hesten, og atter rider jeg langs Fjorden og kommer til Præstegaarden og svinger mig af Hesten og saa atter tilbage til Roskilde og saaledes vedblev jeg at fare frem og tilbage og svinge mig paa Hesten og svinge mig af Hesten, indtil jeg tilsidst faldt i Søvn og drømte, jeg skulde springe paa Hesten i Gymnastiksalen; men hver Gang jeg skulde gjøre det afgjørende Spring, spændte Gamle og Corpus Juris Been for mig, saa jeg faldt og maatte forsøge forfra igjen med samme Resultat.

De andre havde sagt, han sad dernede med Rektor, selv havde William ikke set ham. Han havde staaet henne ved den første Kulisse hele Tiden og blev ved at sige sin Rolle frem mekanisk, men med skiftende Tonefald. Greb sig saa i at sige den forkert og begyndte forfra med nervøs Hast, der lod de mumlende Ord snuble over hinanden.

Og saa begyndte Jagten forfra. Men da man kom lige ud for Kløften mellem Klitterne, løb Karen derind. Og et Øjeblik efter stod hun oppe paa Spidsen af den højeste Klint og sang af fuld Hals, idet hun slog ud med Armene: Vift stolt paa Kodans Bølge, blodrøde Dannebrog, paa en Pind! Din gale Tøs! raabte Frøken Mascani Kom nu ned og klæd dig paa!

Han var træt, hans Tanker gled atter ud, og han faldt sammen paa Sofaen og halvdøsede. Saa var det, Nina raabte, han hørte det først utydeligt, saa naaede hans Navn til Hjernen som en Smerte. Han rejste sig tungt og gik hen over Gulvet, svarede hende og gik tilbage. Men Tankerne var vakte igen, og han begyndte forfra. Men han var blevet roligere.

Men han satte sig alligevel endnu en Gang i den samme Stol, hvor han havde tilbragt hele den sidste Time, og han begyndte forfra paa den ene og samme Tanke, som havde fulgt ham uafladeligt lige fra den Aften, de var skiltes i Grønningen, Mathilde og han: -Om det var »det« om det kunde være »det«?

Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det. Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under? I tage Vare Dage og Måneder og Tider og År. Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves eder.