United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hænderne er allerede store og brune. Bedst som han ser fra Tæerne op til Hovedet, svinger Skægget sig som en mørk Drive om Underansigtet, Panden hvælves af Smærte. Det er en moden Mand nu, han ligger stille et Øjeblik kun optagen af sit Indre. Og da er han allerede gammel. Skægget graaner, Haaret gaar ud. Knæene rager spidse i Vejret.
Og saa var det tilmed saa mørkt her under Træerne, at man ikke kunde se en Haand for sig. Plads! Plads! Va'sko! lød det saa fra Folkene, der kom slæbende med Vandvognen og Sprøjten. Vi ka' ikke røre vos! peb en forklemt Fruentimmerstemme. Ja, hva' vil I her osse! Va'sko! Plads! Va'sko! Gaa hjem, Fruentimmer! I fylde bare op! raabte Forvalteren Eller gaa ned ad Skoven til, mens vi svinger ind!
Men forinden svinger han Kærnen af et Granatæble over sig selv og giver hende den saa at spise; hun kan da ikke mere helt frigives fra Underverdenen, men maa tilbringe en Del af Aaret hos Hades, Resten hos sin Moder . Hermed lod Demeter sig forsone, og hun gav Jorden Frugtbarheden tilbage.
Paa alle de Steder, hvor Niels hører ind og faar sig lidt Mad, kalder han Konerne for sine Veninder. Han tager saa tit Blomster med til dem. Farvel da og hav det godt. Det varer længe nu, inden vi ses igen. Farvel o' regte manne Tak for i Dav. Alle Himlens Fugle de har Vinger jæ har mine Træsko fra i Fjor ... Han sætter i og svinger med Bylten.
Vinden bærer Lugten til mig. Han traller og svinger Greben i Luften. Skjorten er gledet op over Armen, Hovedet er bart, og Haaret klistrer til Panden. Der kommer en Pige hen til ham. Hun bærer en Flaske i Haanden. Kluk ... kluk ... hulihopsasa! De er Kærester de to. Paa Vejen kommer en Mand gaaende med en Hale Børn efter sig. Engang imellem vender han sig om og siger noget til dem.
Men saa er Livskampen kommen, med onde Tider uden Arbejde, med Sygdom maaske; Børnene er komne, Illusionerne er bristede, Konen er bleven utro, og Manden har slukket Sorgerne i Absinthglasset. Det er den samme Historie, der gjentager sig tusinde og atter tusinde Gange. For Hver, der svinger sig op og kommer til at svømme ovenpaa i det parisiske Menneskehav, er der Hundrede, som dukker under.
Der er intet andet at gøre end at holde sig godt fast til Slæden, der farer hen over Smaasøer, ned over Lerskrænter, svinger til Siderne, løftes og slynges over Sten, Sneen skuffes som Røg op fra Hundenes Bagben; der er ikke længere Tale om at vælge nogen Vej, bare gennem ondt og godt over Rensporene.
Det var den nære Lyd af Grotte , som Fenja og Menja svinger i Nordpolsnatten. Deres Møllesang skal tage dig, den skal komme indenfra i din Hjærne som søndermalende Stenlyd. Dit Hoved skal blive Centret for Grottes Hvirvler af Verdensstøv, for Fenjas og Menjas splintrende Kværnsang.
De maa være kjørt henved en halv Mil forbi Nøddebo, for saa svinger Veien af til Højre ind mod Strømbygaard, hvor Kjeldborgs boer De vilde da vel aldrig ind og besøge dem? ja nu kjender jeg ogsaa de to store Bøgetræer: de staae kun en lille Fjerdingvei fra Strømbygaard.« »Ere vi virkelig kjørte en halv Mil for langt frem?« spurgte jeg forbauset.
Hans Krop svinger frem og tilbage i stor Bevægelse, og Mundvigene er plettet af Skum. Han er i vild Ekstase og raaber Ordene ud. Saadan har jeg levet, at jeg skal blive een af dine. Stemmen gaar over til Skrig. Jeg tager Lis ved Haanden, og stille gaar vi bort. Der er saa tyst om os, at vi kan høre Frøkapslerne springe mellem Straaene med smaa Smæld.
Dagens Ord