United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det begreb jeg langt om længe og søgte mig en ny Kone; og i Sandhed, jeg kom mig, som man kommer sig efter en en Sygdom. Nu begriber jeg ikke længere min Sorg, ikke engang naar jeg tænker paa mine Forældre og min afdøde Kone, de, som før sad mig i mit Aandedræt og min Graad. Du synes maaske, det er underligt, men jeg siger dig kun Sandhed. Saadan er vi: vi glemmer.
Denne Satans Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver man ofte maattet lade sig nøje, naar man fik det nogenledes stillet, om endskjøndt man nok kunde mærke, at det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det man ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme forspændte Mennesker. plage, pine, forstyrre. gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense. varsle, spaa.
Imidlertid haver man intet synderligt fornummet til hendes Syge førend siden i Januario 1696, da Mag. Oluf erklærede hende offentlig for alle, at hun af Djævelen legemlig var besat. Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i Jylland. Nu hændte det sig ved de samme Tider, at en anden Mand der i Nærværelsen, ved Navn Oluf Langgaard, som og var en af denne Mag.
Hvis man skulde skjule Faderens Sygdom, maatte det ske ved at holde sig borte fra alle. Hvem vidste vel, naar Sygdommen kunde bryde løs? William betoges at den samme angstfulde Skyhed som Søsteren, men den virkede hos Drengen paa anden Vis.
Lad os gaa! gentog hun og rev sig løs fra ham og skyndte sig ud af Hytten Vi maa op til de andre! Nu kommer jeg! sagde han og fulgte langsomt efter. Og han gik som et Menneske, der har overstaaet en svær Sygdom ... Proprietær Jørgensen og Forpagter Klaumann bøjede lidt efter ind fra Skoven og kom forbi Straahytten.
... Herredsfuldmægtig Seemann led nemlig af en pinefuld Sygdom, en Art galgenhumoristisk Sanct-Vejts-Dans, som det kostede ham megen Møje at skjule, naar han var sammen med andre Mennesker.
Hestene gik opad Bakke. Hvordan stod det til i København? spurgte Mikkel. Pest og Sygdom, svarede Axel rask. Det sidste jeg saa, da jeg red ud af Vesterport og vendte mig om, var en Ildebrand. Naa. Axel blev ved at fortælle og kom ind paa Krigen i Vinter, som han havde gjort med. Den optog ham stærkt endnu, han fortalte om Slaget ved Bogesund og de uhørte Strabadser i Tivedens Skove.
En Formiddag besøgte Præsten hende. Hun laa paa Sofaen og bandt Bregner sammen til en Buket. Pastoren blev strax forvirret, da hun rakte Haanden frem imod ham, lidt mat, og talte ganske lidt døsig, mens hun stadig smilede. Han kendte hende ikke igen. Det Skær, som var kommet over hende ... Hun talte om sin Sygdom, om Egnens Folk og om Indkvarteringen.
Men naar Stella talte om at dø, græd Nina voldsomt med Ansigtet ned i Sengens Tæpper. Om Eftermiddagen læste William højt. De trak Gardinerne for og tændte Lampen. Stella holdt ikke af Dagslyset under sin Sygdom. "Det ækle Lys," sagde hun, "det viser Jer, hvor grim jeg er bleven." Nina syede. Stella laa med lukkede Øjne og lyttede, mens hun legede med Frynserne paa det gule Silketæppe.
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
Dagens Ord