United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Herskabsstolen var anbragt lige over for og i samme Højde som Prædikestolen. Den var som en Slags Balkon, der sprang frem over Gulvets Bænkerader. Og man kom op i den ad en privat Indgang ude fra Kirkegaarden. Kirken hørte jo under Næsset; og Stolen skrev sig fra de Tider, da v. Leunbacherne betragtedes og følte sig som Egnens Konger.

Der blev flyet hende fire. Hun steg op paa en af dem, anbragte Urmageren oppe oven paa Kakkelovnen, trykkede ham godt ind i Hjørnet og sagde: Sit saa der da, din Skorpejon! Saa jumpede hun ned paa Gulvet igen. Musikken satte i med en Hopsa, og den afbrudte Dans tog fat paa ny. Henne paa Hotel Skandinavien var Egnens finere Portion samlet.

Men lige som Øvrigheden paa Skagen kom derned for at besigtige det inddrevne Gods, var Chartollet blevet saa mærkelig let at vægte paa. Kancelliraaden var vred og lod i Vidners Overværelse Chartollet bryde op. Erik stod ved Siden af. Chartollet var tomt nej, der fandtes dog én eneste Ting deri: en stor ulden Vante af den Slags, Egnens Fiskere bruger.

Den var saa kraftig og ikke stor alligevel. Saa begyndte de at tale om Grevinde Danner: -Vor Herre bevar'es til Fruentimmer, sagde Tine. Grevinde Danner var Egnens stadige Stof. Gottorp Slot var jo nær, og fra Gottorp kom Kongen og Grevinden saa til Sønderborg. Grevinden haabede stadig at naa til en Krog, hvor hun kunde blive rettelig hyldet.

Min Moder kunde jeg neppe huske, men min fornylig afdøde Fader skildrede jeg med al den Vemod, som overvældede mig ved Tanken om, at han vilde have faaet min Minna kjær, og at hun i ham vilde have fundet en anden Fader. Han var lidt af en Særling, en gammel Schopenhauerianer og Naturphilosoph, altid i Feide med Egnens Præster, som havde en Mani for at omvende ham.

En saadan Eneboer bliver Egnens Rædsel; det rygtes hurtigt langvejs, at en Mand savnes et Sted, og Rædsel griber alle; thi det er ikke godt at møde et Fjældmenneske ... Vittoralak fortæller. Ude er det halvmørkt, inde helt mørkt. Spækket er sluppet op, Lampen staar tom. Vejret tager til. Kastevindene slaar ned mod Huset, og Regnen siver gennem Tagtørvene.

Hans Valgmøder rundt i Egnens Kroer og Forsamlingshuse blev et sandt Triumftog, hvor han hilstes med Hurraraab og Haandklap endogsaa af sine fordums Kolleger i Sogneraadet thi Snakketøj havde han.

Det mærkeligste ved det hele var imidlertid, at der intet manglede undtagen en lille kinesisk Kniv. Egnens Politi kom paa Benene; den eneste Person, de kunde have Mistanke til, var en Søn af det himmelske Rige med et halvt Øre, som man havde iagttaget i Byen Dagen i Forvejen; men de kunde ikke faa fat i ham.

Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst at spille, og Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og naar hun havde slaaet sin Vifte sammen og lagt den fra sig, begyndte at spille al denne mærkelige Musik.

-Lund, Lund, Du er saa voldsom, sagde Fruen: Du er kun vant til at tumle med Drenge. -Uha! sagde Lund og blev ved at svinge hende: hun har s'gu godt af'et. Det sætter Blodet i Bevægelse. I Skovridergaarden gik det lidt hulter til bulter; elve Efterkommere var mange. De talte om Egnens Nyt og om Symaskinen. Skovrideren havde været inde at se, hvordan den løb.