United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han undrer sig ikke engang over, at de har dem, men han anseer det for sin gjæstevenlige Pligt at imødekomme dem saa meget som muligt. Kommer der en Kineser ind paa en Restauration og trækker sine Pinde op af Lommen for at spise med dem, saa er der Ingen, der falder i Forbauselse over det.
Dog var min Forbauselse stor over at see Corpus Juris her, saa var hans sandelig ikke mindre over at see mig. »Hvor kommer Du fra, Nicolai?« spurgte han. »Jeg kommer henne fra Busken der; men hvor kommer Du fra?« »Jeg jeg « svarede Corpus Juris stammende, »jeg kommer ja det kan være det Samme, hvor jeg kommer fra, men hvad vilde Du bag Busken der?«
Jeg kunde ikke skjule min Forbauselse, men udbrød: »Er det Alt?« »Er De ikke fornøiet dermed? Læs De først de Bøger grundigt igjennem, saa troer jeg nok, De kan hjælpe Dem for det Første.« »Men men Kirkeretten « stammede jeg. »Kirkeretten? den staaer her: »Provst Møllers Haandbog for Præster« mere Kirkeret behøver jeg ikke.«
De nye Ideer passer ikke der; den Virkning, de frembringer, er en hel anden end den, i Kraft af hvilken der sejres. De forbauser, men i enhver Forbauselse er der et Element af Modstand, før Forstaaelsen kommer. De griber ikke øjeblikkeligt og river med, og det er just deri, den sejergivende Hemmelighed ligger ved Ordet, der flyver ud fra Tribunen.
Geheimeraadinden . Det var ... min Faders Skytte. Claus . Skytten! Grand-Papa's Skytte! Ham med det krøllede Haar og de sorte Øine? Geheimeraadinden . Ham selv. Lykkeligviis fik hverken han eller noget Menneske Nys derom; jeg bar denne ubegribelige Passion en kort Tid i Stilhed og blev derpaa trolovet og gift med din Fader. Claus. Est-il possible! Jeg taber Næse og Mund af Forbauselse.
Drengen svarede ikke, stum af Forbauselse eller Forskrækkelse blev han staaende uforandret i samme Stilling.
Men vare de Andre forbausede ved at erfare, hvor vi havde været, saa var vor Forbauselse ikke mindre over at finde dem i en saadan Bevægelse. Først efterat Præstekonen havde omfavnet os fire eller fem Gange, og den første Glæde over Gjensynet havde faaet Luft, først da fik vi efterhaanden Forklaring over, hvorledes Sagerne forholdt sig.
Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst at spille, og Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og naar hun havde slaaet sin Vifte sammen og lagt den fra sig, begyndte at spille al denne mærkelige Musik.
Hendes Forbauselse var stor, da Fyren kom tilbage med den Besked, at man ikke lejede den ud. Men forbløffe lod hun sig dog ikke, hun havde jo sine Miner, og hun skikkede derfor nyt Bud med den Hilsen, at man kunde sende hende Regning paa Monumentet, hun kjøbte det.
Men ogsaa indenfor selve Rigets Grændser kunde den ikke undgaa at vække Forbauselse og, da Forbauselsen havde sat sig, at blive dragen til Indtægt.
Dagens Ord