United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Axel kom ned fra Loftet Morgenen efter at han havde fundet Huset, var Kese gaaet til Skovs, og Magdalene stod og kogte ved Gruen. Axel saa hende, og de gik hinanden hastigt imøde, snusede en Gang til hinanden og var øjeblikkeligt fortrolige, han slog ud efter hende og lo, styrket af Søvnen, og hun lo kampberedt med løftet Slev.
Kaptajnen havde da maattet give Mandskabet den forfærdelige Ordre, at Kvæget paa Mellemdækket øjeblikkeligt skulde dræbes, Øksen i Panden paa de skræmte Dyr eller raske Snit gennem Struben og saa overbord med Kroppene, men da denne Fremgangsmaade ikke fortnede nok, var man bleven nødt til at smide Køer og Stude og Tyre levende i Havet; deres dødsensbange Brølen var det, som bølgede langtrukkent gennem Septembernatten.
Undertiden hændte det, at der blev stjaalet af ilanddrevent Gods og Ladning mere end til eget øjeblikkeligt Brug, saa gravede den lykkelige »Finder« sin Drittel Smør, sit Fad Tælle, sin Tønde Petroleum eller et Anker Vin eller hvad det nu kunde være, Havet kærligst havde skikket ham, ned et Sted i Sandbjergene.
De nye Ideer passer ikke der; den Virkning, de frembringer, er en hel anden end den, i Kraft af hvilken der sejres. De forbauser, men i enhver Forbauselse er der et Element af Modstand, før Forstaaelsen kommer. De griber ikke øjeblikkeligt og river med, og det er just deri, den sejergivende Hemmelighed ligger ved Ordet, der flyver ud fra Tribunen.
Og han ruskede vredt to Staver ud af Stakittet, brækkede ind og kom som en Hjort hovedkulds gennem Buskene ind i Gangen. Tilvenstre for ham lød et let Skrig, han hørte nogen flygte, en Kjoles bløde Bulder, da sprang han til over Græs og Ukrudt, sporede mere end han saa, smuttede om et Træ og fangede hende. Han slap øjeblikkeligt igen og lod Armene synke.
Men der var smult Vand i Læ nu, Skibsskroget laa med Styrbordssiden højt mod Braaddet udefra som en virksom Bølgebryder. Oppe i Fokkemærset opholdt sig ved den Tid fem af Skibets Besætning. De gjorde sig øjeblikkeligt rede til at bjerges, saa nær som en af dem, der var surret til Mærset og sad dèr som halvdød, uden Bevægelser. Men hvor var de andre to Mænd?
De halve af Ordene sivede ham ud i Skægget. Og man opvartede med Krigshistorier, om Fægtninger her og der huit, huit om Sejre og Dødsfarer og . . . Heinrich, husker du den blonde Lenore? raaber saa Clas ellevild. Jo, Heinrich mindedes Lenore. Historien haglede øjeblikkeligt fra hans Mund, Clas og Samuel vendte op og ned paa sig selv af Latter.
Dagens Ord