United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Blot de nu har husket Spiseskeer til Groden, sagde Tine. Hun taenkte stadig kun paa Skovriderens. -Du skulde gaa et Lob derned, du skulde, sagde Moderen. Der er vist baade et og et andet ... Det er ikke saadan, at ha' Huset fuldt af saa mange liggende Personer. Tine gik ned og "saa lidt efter" i Skovridergaarden, mens de var i Storskoven. Om Aftenen sad Tine laenge paa Baenken paa Trappen.
Tilsidst sagde hun i en Tone, der skulde vaere munter: -Og vi, som har aset med det blaa Kammer det kunde vi snart have spar't baade Sofie og jeg! Hun rejste sig. -Er det allerede istand? De faar da ogsaa alting gjort, Tine. Berg tog hendes Haand og Blodet jog op i Tines Ansigt det gjorde det for det mindste, naar hun var i Skovridergaarden.
Appel havde talt om Viborg og dem derhjemme. Nu laa han med lukkede Ojne. Henne fra Vinduet horte man den Saaredes Stemme, der udtalte alle Bogstaverne, ligesom om han stavede. Appel slog Blikket op: -Aa De ved ikke, hvor hun har konne Ojne, sagde han og saa op mod Lampens rolige Lyskreds, mens han smilte. Lidt efter sov han, og Tine rejste sig stille. Hun gik hjem til Skovridergaarden.
Vognenes tunge og langsomme Rullen som af et stort, bortdragende Ligtog. Det var efter Middag, og rundt i Porte og Dore til Lader og til Stalde laa eller sad i Skovridergaarden tause Soldater ved deres Piber.
Brød den ud, maatte Berg med som Reserveløjtenant, og han vilde have sin Kone og Herluf bort i alle Fald: i Skovridergaarden maatte der dog ansættes en Vikar. Og han vilde være roligere, naar han vidste Kone og Barn i Behold hos sin Fader og Søster i København. Hun gav efter; iaften skulde de, hun og Herluf, rejse med Dampskibet, som anløb Sønderborg ud paa Natten.
Tine stod ved sit Vindu, mens Sangen blev svagere og svagere: ... mod de Tysker, Slaver, Vender, hvor man dem paa Tog hensender en Ting mangler for den Have, Leddet er af Lave. -Nu var de ved Skovridergaarden nu drejede de ind. Og det var kun Landhandlerens fra Notmark, der arbejdede saa tungt med Hestene op om Krobakken i den stille Nat.
Der blev jo heller aldrig vekslet saa mange Ord mellem Skovrideren og hende; hun havde aldrig turdet snakke op med ham, som var det en anden. Herredsfogeden eller Kapellanen hos Gotsches eller nogen, som man ikke saadan havde "Respekten" for. Det var jo Fru Berg, man snakkede med i Skovridergaarden.
-Lund, Lund, Du er saa voldsom, sagde Fruen: Du er kun vant til at tumle med Drenge. -Uha! sagde Lund og blev ved at svinge hende: hun har s'gu godt af'et. Det sætter Blodet i Bevægelse. I Skovridergaarden gik det lidt hulter til bulter; elve Efterkommere var mange. De talte om Egnens Nyt og om Symaskinen. Skovrideren havde været inde at se, hvordan den løb.
-Jo, de har gode Hjerter, sluttede Madam Bolling af; hun kom endelig af Underskortet og op til Bolling. Tine kunde ikke falde i Sovn inat. Foraeldrenes rolige Aande lod bestandig op gennem Huset. Men Tine sov ikke. Hun taenkte paa alle disse Aar, paa Skovridergaarden, hvor alt var oprevet nu, paa Herluf og Fru Berg, der var rejst, og paa sin egen Barndom.
Tine stod midt paa Pladsen ved de tomme Spande. Saa saa hun Foraeldrene de to Gamle staa deroppe i det samme Vindu. Og hurtigt slap hun alting og gik ind. Hun vilde ikke sove i Skovridergaarden inat. Hun vilde blive herhjemme og vaere her en Aften igen og sove paa Sofaen det var ingen Ulejlighed. Bolling sad med hendes Haender i sine i den gamle Krog.
Dagens Ord