United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og nu saa hun, at han netop var i Færd med at gemme Bogen paa Bunden af Kisten. Da det var besørget, fandt han sin Pengepung frem. Og Johanne kunde se, at der var baade Kronestykker og Tokroner i den, saa at det voldte ham Umage at hitte Smaapengene frem til de halvtredsindstyve Øre, han vilde spise hende af med: Den Satan! mumlede hun, og Blodet sydede hende til Hjernen Den nærige Satan!

I Nærheden af sin Boplads hørte han, atden stærke Mandvar bleven syg af Sorg over Tabet af sin Datter, og han var lige død, da de naaede hjem. „Støvlemandenbar nu Liget op paa et Fjæld for at stensætte det, og han lagde saa store og saa tunge Sten hen over Liget, at Blodet til sidst flød hen ad Klipperne.

Jeg saa derind, og Blodet stivnede i mine Aarer ved Synet af Krudttønderne og det spildte Krudt, der var strøet over Gulvet. Maaske om nogle Sekunder, men højst om et Minut vilde Flammerne have naaet det. Disse Øjne vil lukke sig i Døden, mine Venner, før de ophører at se for sig de snigende Flammer og de mørke Krudttønder bagved. Jeg erindrer kun dunkelt, hvad der mere skete.

Hele Huset lugtede af Ingefaer og Timian og Peber hos Skovriderens. Fru Berg og Tine og alle Pigerne sad de, indbundne i Veste og Sjaler, i Bryggerset i Kreds om Spandene med Blodet og stoppede Polser. Fru Berg fortalte Polsehistorier, og Maren skulde synge.

-Ja, En sidder og venter, sagde Elsebeth. -Først lever En og saa tænker En tilbage og saa tilsidst sidder En bare og venter. -Gamle Folk bliver kloge, sagde Moderen. -Ja. -Men det nytter dem ikke, Madam, og heller ikke de andre. For Blodet er Blodet, og det vil syde, til det bliver mat eller koldt.

Hun bad de samme Bønner, indtil Blodet sydede i hendes Hoved; mange Dage sneg hun sig ind i Nørup Kirke og smidt foran Alteret laa hun hensunken i Bøn og pinefuld Angst, som forvirrede hendes Sandser. Ofte korn hun efter en søvnløs Nat om Morgenen til Præstegaarden bleg, og skræmmet af Syner: hun havde ikke Mod til længere at bede alene; da tilbragte Præsten og hun lange Timer i fælles Bøn.

-Men er det Dem, Frøken Brandt, sagde han: og gaar De i det Vejr. Og da han pludselig saá det blege Ansigt, sagde han: -Er De syg?... Jeg kan da skaffe en Vogn. Ida havde ikke svaret, men Knuth løb kun, mens Ida blev staaende; der var noget i hans Stemme, der ligesom lindede Blodet om hendes stivnede Hjerte. Vognen kom og Knuth hjalp hende ind. -Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord.

Hun kendte, svimmel, Marie hun var kommet op igen i Vogn med sin Kavallerist.... Hun sad paa hans Knæ.... Hvor hun saa' ud saa daanefærdig.... Og alle de andre saa de laa hen som halvdøde ind til Karlene.... Katinka rettede sig pludselig op: alt Blodet var gaaet hende til Hovedet. Karussellen holdt. -Kom, sagde hun. Hun stod ned af Hesten.

Taarerne stod hende i Øjnene, og hun vilde helst være flygtet til Jordens Rand og ladet sig glide ud og bort fra det altsammen ... Der blev nu en længere Pause; indtil Frøken Frederikke spurgte, og med det uskyldigste Ansigt af Verden: Har Du hørt, Charlotte, at Mose-Minka skal giftes med Hans Henriksen fra Ravnsholt? Blodet fôr Charlotte til Kinderne som ved et Stempelslag: Hvem siger det ?

Om der nu blot var en lille Fejl i de Beregninger, Opfindelsen hvilede paa, saa vilde den maaske helt styrte sammen. En saadan lille Fejl var det, han selv stadig havde bævet for, da han forberedte sig til Eksamen, og Skrækken sad ham endnu i Blodet. Den lille Fejl den lille Fejl!